Naser Khaders nye tatovering skaber jubel
Den konservative politiker har fået en alternativ version af H.C. Andersens kendte digt tatoveret på armen.


"I Danmark er jeg ikke født, men her har jeg hjemme!"

Sådan står der nu tatoveret på Naser Khaders (K) underarm, og et billede af tatoveringen har lynhurtigt høstet en enorm positiv respons på Facebook.

"Ny tattoo - Danmark, mit og mine børns fædreland.
Med venlig hilsen til de danskere, der skammer sig over at være danske.
Der er ikke noget ‘undskyld' foran ‘jeg er dansker’.

Del gerne - hvis du ikke skammer dig" skriver Naser Khader selv.

Og opslaget har på en håndfuld timer fået hundredevis af delinger og kommentarer og over 5.000 likes. 

Ny tattoo - Danmark, mit og mine børns fædreland.Med venlig hilsen til de danskere, der skammer sig over at være...

Opslået af Naser Khader på 24. januar 2016

Det vælter ind med roser og fædrelandskærlige erklæringer til politikeren.

"Flot statement men i mine øje behøves den ikke for at overbevise mig om at du er DANSK helt ind i hjertet Naser," skriver Katrine Ebbesen for eksempel.

 "jeg er så dansk så mine blodlæmer er røde og hvide ..jeg skammer mig ikke ..." kommenterer Birte Jørgensen.

Nogle benytter dog også lejligheden til at komme med ulovlige trusler.

"smid alle de forbandede fremmedarbejdere ud eller skyd lortet lad os danskere få lov til at skyde svinene," skriver Lasse Lundholm.

"Det var ikke pænt sagt," svarer Sonja Poulsen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.