Marginalerne var med De Konservative i Østjylland, og Naser Khader synes at være på vej tilbage i Folketinget efter en turbulent periode og en pause fra politik.
Den tidligere partistifter af Ny Alliance meldte sig hos de trængte konservative i februar, og den 51-årige politiker har været med til at tegne partiets linje frem mod valget.
De to helt store tabere i det østjyske er Venstre, som bliver næsten halveret fra syv til fire mandater, mens De Radikale kun får et enkelt mandat - mod tre ved valget i 2011.
De Radikales partileder, Morten Østergaard, som sidste år tog over efter Margrethe Vestager, løber formentlig det enlige mandat.
/ritzau/