NASA skyder 3D-printer ud i rummet
I fremtiden skal astronauterne selv kunne printe de reservedele, de har brug for på Den Internationale Rumstation.
Henter afspiller ...
/ritzau/


NASA sendte et rumskib afsted fra Cape Carnaveral i Florida med destination mod Den Internationale Rumstation søndag.

Det ubemandede fartøj var synligt i tre minutter, mens det blev skudt ud over Atlanterhavet, som det faktisk skulle have været allerede lørdag. Men opsendelsen blev udskudt en dag på grund af regn.

Der er tale om et fragtfartøj, der har 2,2 ton forsyninger med til rumstationen, der er i kredsløb om Jorden. Og det er især NASA's 3D-printer, som astronauterne glæder sig til at tage imod. NASA håber på, at man fremover vil kunne printe en række reservedele og værktøj, der skal bruges i rummet, og som ellers ville tage lang tid og store omkostninger at sende afsted fra Jorden.

Rumkapslen med forsyninger ventes at være fremme ved Den Internationale Rumstation tirsdag. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.