Nabohjælp: Købmænd bliver reddet af lokale borgere
Lokale borgere hjælper med at bevare de hårdt pressede købmænd. Både økonomisk og socialt har de nemlig en stor værdi for de mindste byer.
Af Agnes Andersen
MERE
Små købmænd får hjælp til at overleve med lokale initiativer
Små købmænd får hjælp til at overleve med lokale initiativer Foto: Søren Bidstrup: Scanpix/arkiv


Det er svært at være købmand i yderområder rundt omkring i landet.

Antallet af dagligvarebutikker i de mindste byer og landdistrikter er faldet med mere end en tredjedel på ti år, viser et notat fra brancheorganisationen De Samvirkende Købmænd. Alligevel tyder meget på, at de små samfund gør, hvad de kan, for at holde liv i de lokale købmænd.

- Der er helt klart sket en stigende ansvarsbevidsthed ude i de små samfund om, at de ikke bare mister et sted at købe mælk, men også et lokalt samlingspunkt, hvis købmanden lukker. Derfor ser vi i stigende grad, at borgerne selv tager initiativ til at bevare den lokale købmand, siger underdirektør hos De Samvirkende Købmænd Jytte Tandrup.

De Samvirkende Købmænd har ikke tal på tendensen, men ud fra de tilbagemeldinger, organisationen får, bliver flere og flere af de lukningstruede købmænd reddet på målstregen af lokale initiativer.

- Det er kun fantasien, som sætter grænser for, hvad der bliver gjort for at holde gang i den lokale købmand. Der er både en række forskellige måder, hvor man økonomisk kan gå ind og støtte, men også en masse andre initiativer som f.eks. at tilbyde frivillig hjælp, siger Jytte Tandrup. 

Hun fortæller, at der faktisk har været så stor interesse fra borgere, som gerne vil vide, hvad de kan gøre for på bedst mulig måde at redde købmanden, at Købmændenes Finansieringsinstitut, som er en fond, der har til formål at fremme den danske købmænds interesser, har støttet udarbejdelsen af en drejebog med gode råd og tips. 

Forskellige former for redningspakker

Det er forskelligt, hvordan man har valgt at redde den lokale købmand fra by til by. Nogle steder har man stiftet et anpartsselskab, hvor man sælger anparterne til byens borgere, som selv kan vælge, hvor mange de vil købe, alt efter hvad de har lyst og mulighed for.

Andre steder holder man et borgermøde og indsamler penge, som købmanden så tilbagebetaler til kunderne i form af varer i butikken. En tredje løsning kan være, at borgerne køber bygninger og inventar, og lejer det ud til købmanden.

Flere kan se værdien i at have en købmand

De Samvirkende Købmænd ser meget positivt på, at der er kommet en øget bevidsthed omkring dagligvarebutikkernes betydning for et lille samfund.

- Vi kunne principelt være ligeglade med, om vores medlemmer ligger i små eller store byer, men vi synes, det er vigtigt, at hele landet har adgang til gode og ordentlige butikker, og vi ved, hvor meget liv det giver til et lille samfund med en købmand, siger Jytte Tandrup og uddyber:

- Vi drømmer os ikke tilbage et Morten Korch-samfund, men det betyder meget at have et sted i byen, hvor man kan samles og få en snak. Og så er det også tit det sted i byen, hvor man både kan hente sin post og medicin. Man mister både en praktisk løsning og et socialt samlingspunkt, hvis købmanden lukker.

Den holdning bliver bakket op ad Suzanne Ditlevsen, som er konsulent firmaet LandLabDK, som arbejder med at udvikle landdistrikterne. Hun har blandt andet har været med til at undersøge, hvad der skal til for at bevare den lokale købmand. Suzanne Ditlevsen peger på tre områder, som er med til at påvirke indbyggerne i de små byer til i stigende grad at handle lokalt.

- Helt lavpraktisk sætter de fleste pris på, at de ikke nødvendigvis skal ud og køre langt for at hente dagligvarer. Men mange ved også godt, at købmanden har en stor del af æren for, at der er en sammenhængskraft i byen, og den vil de gerne bevare. Til sidst vægter det også højt hos mange, at huspriserne falder markant, hvis købmanden lukker, som en undersøgelse har vist, siger Suzanne Ditlevsen.

Hårdt arbejde at bevare købmanden

Men det kræver et stærkt loyalt samarbejde mellem borgere og købmand at undgå butiksdød i lokalområdet.

- Købmanden har et stort og krævende ansvar for hele tiden at være på forkant med, hvad der foregår i lokalsamfundet, og hvad de efterspørger. Hvad enten det handler om specifikke varer på hylderne eller et madmarked på parkeringspladsen. Omvendt skal borgerne også beslutte sig for at træffe et bevidst valg om at handle lokalt, siger Suzanne Ditlevsen.

Suzanne Ditlevsen har ligesom De Samvirkende Købmænd ikke tal på tendensen, men når hun er ude til borgermøder, oplever hun en større bevidsthed blandt borgerne om, at det er et valg at bevare den lokale købmand, og at flere tager det valg.

- Der er flere små samfund, som vælger at prioritere, at købmanden skal bestå, og som arbejder for at det kan lade sig gøre. I modsætning til f.eks. skole- eller plejehjemslukninger, er det her også et område, hvor de har magten over rent faktisk at gøre noget ved problemet, siger Suzanne Ditlevsen.

De Samvirkende Købmænd har en klar opfattelse af, at flere købmand overlever med hjælp fra lokale initiativer, men ved også godt, hvornår det kan være svært at lykkes med projektet.

- Det er væsentlig lettere at redde købmanden, imens den stadig er i live. Hvis den først er lukket, og personalet er fyret, er det en markant sværere opgave. Men det kan lade sig gøre, siger underdirektør Jytte Tandrup.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.