Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Naboer efter drab: Luk cafeen

Der er altid ballade ved Café Louise på Nørrebro i København, siger naboer. Myndigheder må gribe ind.

15. sep. 2012 kl. 10:42 (opdateret kl. 16:04)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Fem er blevet såret og en er død.
Fem er blevet såret og en er død. Foto: Jens Dresling / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Nogle af naboerne til morgenværtshuset Café Louise i København har fået nok.

De kræver værtshuset på Nørrebrogade lukket efter endnu en voldsom hændelse, hvor en mand lørdag morgen døde af knivstik.

- Vi er dybt trætte af stedet, siger en af genboerne, Frederik Faurby.

På Facebook er der nu oprettet en gruppe, som kaldes Luk Café Louise.

- Stedet er en pestilens for os. Der er larm og ballade hver morgen i weekenderne og også nogle gange i hverdagene, hvor der helt op ad formiddagen kan være tumult foran værtshuset.

- Det er helt normalt, at politiet holder foran stedet om morgenen, siger Frederik Faurby.

I 2006 blev stedet meget omtalt, da en mand affyrede flere skud mod gæsterne. En blev ramt i hovedet og døde.

- Jeg synes, det vil være naturligt, hvis myndighederne kigger kritisk på stedet, siger Frederik Faurby.

Han undrer sig over, at caféen har kunnet beholde bevillingen efter de mange tilfælde af uro og vold.

Tidligere var der flere morgenværtshuse i København, men et par stykker er lukket, og det øger ifølge genboen tilstrømningen til Café Louise - og balladen.

- Når man følger sine børn til skole om morgenen, rager fulderikker rundt på cykelstien, fortæller Faurby.

På Facebook-siden har en beboer skrevet, at caféen sætter et meget negativt præg på hele området. "Nok er nok. Luk lortet."

Lørdag morgen var Café Louise igen godt fyldt med gæster, da der opstod et knivstikkeri.

Fem er blevet såret, mens én er afgået ved døden.

/ritzau/

Læs også: 12-årig anholdt for knivdrab på lillesøster

Læs også: Mand dræbt foran skolebørn - tre eftersøges

Læs også: 45-årig kvinde knivdræbt i egen lejlighed

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites