Det har en sølle diameter på 90 kilometer, og så ligger det millioner af lysår fra os i en nabogalakse.
Alligevel har det nyopdagede sorte hul tiltrukket sig meget stor opmærksomhed. Det er nemlig det største sorte hul, man indtil nu har set.
Det sorte hul er blevet døbt M33-X7 og kredser om en stjerne i galaksen M33, som ligger omtrent 3 millioner lysår fra jorden. Hullet blev for nylig opdaget af NASAs røntgenobservatorium og Gemini teleskopet på Hawaii.
Det helt specielle ved dette sorte hul er, at det har en masse på næsten 16 af vores sole - normalt er sorte huller kun mellem tre og ti gange så tunge som solen.
Stor betydning
»Det er en helt vildt spændende opdagelse, for vi havde forventet, det ville være mindre. Det udfordrer de teorier, vi har om, hvordan stjerner fødes og dør. Det vil få stor betydning for vores fremtidige modeller for supernovaer,« siger astronomen Anja Andersen fra Københavns Universitets Dark Cosmology Centre.
»Normalt mener vi, at når store stjerner dør, så eksploderer de i en supernova, og meget af deres masse smides ud i rummet under eksplosionen, så kun en mindre del af stjernen ender med at blive det sorte hul. For vi ved at det kun er de største stjerner, der bliver til sorte huller, og indtil videre har vi kun set små sorte huller,« forklarer Anja Andersen.
Dør uden eksplosion
I stedet ser det ud til, at store stjerner faktisk kan synke sammen til et sort hul uden en eksplosion først, sådan så næsten al stjernens masse ender i det sorte hul.
»Det er meget spændende, fordi vi her på centeret sidste år viste, at store stjerner kan dø uden en supernova eksplosion. Når det sorte hul, der nu er fundet, er så stort, så kan det betyde, at det kommer fra sådan en stjerne, der aldrig blev til supernova og tabte sin masse under eksplosionen, men bare sank sammen. Så nu er vores hypotese meget mere sandsynlig,« siger hun.
Det næste skridt vil være at kigge efter rester – hvilket i praksis vil sige gasskyer – fra en supernova eksplosion omkring det nyopdagede sorte hul.
Danskere med i jagten
Derudover ville det være relevant at rette et kamera fast mod himlen og se, om der er nogle stjerner, der bare slukker uden først at gennemgå en supernovaeksplosion, mener Anja Andersen.
Danske forskere er i øvrigt ret godt med i jagten på sorte huller. I september bekendtgjorde DTU, at de var gået sammen med NASA om at finde sorte huller i vores egen galakse, mælkevejen.
De har nemlig udviklet nogle superfølsomme spejle, der skal installeres på en NASA satellit, som bliver opsendt i 2011.
Spejlene kan opfange den røntgenstråling, som bliver udsendt i forbindelse med sorte huller.