Du har ikke set din ekskæreste, siden I slog op og nu render du på ham, bedst som du står i supermarkedet eller i dine joggingbukser nede ved pizzamanden – ikke dit fineste øjeblik.
Og hvor du dog hader det … gang på gang har du fantaseret om netop dette øjeblik.
I dine drømme er du smart, lækker, ovenpå og oser af sex, så han kan se, hvad han går glip af – desværre bliver det sjældent, som du håber på, men heldigvis er du ikke alene.
Ekskærester dukker altid op på de værste tidspunkter, og det har Women’s Health samlet en række pinlige eksempler på.
1.
Du står med rumpen i vejret og dit hoved begravet i bland-selv-slik hylden. Under armen har du en flaske vin … og du ved ikke, hvad du skal sige.
Det er jo ikke sådan, at det sker særlig tit denne kombination af vin og slik. Pis!
2.
Du render på din ekskæreste, i mens du holder i hånd med ham den nye, du droppede ham for. Han ved det, du ved det, og alligevel siger du: ”Hej, det her er en ny fyr, virkelig ny fyr.”
3.
Endnu værre … du møder ham, i mens han går og holder i hånd med hende pigen, han enten droppede dig for, eller så imens I var kærester.
Han har aldrig indrømmet, og nu er du bare nødt til at opføre dig som en total-overskuds-ekskæreste, hilse på, sige hej og være ihhh så sød.
4.
Selvfølgelig står din ekskæreste i den selv samme kø, som er langsom, fordi du ikke kan huske koden til dit dankort.
Og du er blank, du kan intet huske, slet ikke efter du har set ham stå og trippe … please please please bare han ikke ser mig, tænker du. MEN det gør han.
5.
Du støder på din ekskæreste præcis den dag, du har rengørings- og vaskedag derhjemme, så du ser herrens ud og ja … øv!!!!
6.
Jeps, du er på date med en virkelig taber. Du er blevet lokket i en fælde og her står du med en, du slet ikke er interesseret i, og jamen er det ikke … jo, det er din ekskæreste som går imod jer.
Din dag er lige gået fra slem til fuldstændig ødelagt.