Nåede ikke flyet: Nu har Pilou Oscar-travlt
Pilou Asbæk skulle være fløjet fra New Zealand til Los Angeles onsdag, men nåede ikke sit fly.
Pilou Asbæk skulle være på vej til Oscar-fest, men nåede ikke sit fly.
Pilou Asbæk skulle være på vej til Oscar-fest, men nåede ikke sit fly. Foto: /AP


At være med i en film, der er nomineret til en Oscar, er en af de største bedrifter, en skuespiller kan opnå. Derfor er der da heller ingen tvivl om, at den danske stjerne Pilou Asbæk hellere sad i Hollywood end i New Zealand lige nu.

Og planen var da også, at skuespilleren skulle have fløjet fra New Zealand, hvor han i øjeblikket er på optagelse, til Los Angeles, hvor den store prisuddeling foregår søndag aften.

Her er det danske drama "Krigen", som Asbæk spiller hovedrollen i, nomineret i kategorien bedste ikke-engelsksprogede film.

Men Pilou Asbæk nåede ikke det fly, han skulle med, og det betyder, at skuespilleren ikke kan deltage i de planlagte aktiviteter for det danske filmhold torsdag i millionbyen. Det bekræfter pr-ansvarlig Freddy Neumann til Ritzau Fokus.

Det er dog stadig planen at Pilou Asbæk skal gøre resten af filmholdet, der blandt andet tæller instruktør Tobias Lindholm og skuespillerinden Tuva Novotny, selskab, så han søndag aften kan gå ned ad den røde løber til verdens største filmpris-uddeling.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.