Normalt går tyve efter fladskærmen eller arvesmykkerne fra mormor.
Men en landmand i Holeby på Lolland er blevet udsat et udsædvanligt svineri af et svine-tyveri.
Ifølge Folketidende er intet mindre end 158 slagtesvin, der hver især vejer over 100 kg., forsvundet fra landejendommen.
Det mærkværdige tyveri er sket i tidsrummet torsdag klokken 14 og fredag morgen klokken 8.30.
Folketidende skriver, at en dør ind til stalden er brudt op og der er spor efter en lastbil.
Landejendommen er ubeboet, hvilket kan forklare, hvorfor ingen har hørt det omfattende tyveri.
Samlet set er der stjålet svin for 200.000 kroner.
Kilde: Folketidende