Mystisk: Jægere finder stivnet rådyr på jysk mark
En gruppe jægere finder et rådyr, der er fuldstændigt stivnet på en rapsmark ved Viborg.
Rådyret rørte ikke engang på sig, da jægerne kom helt tæt på og rørte ved det.
Rådyret rørte ikke engang på sig, da jægerne kom helt tæt på og rørte ved det. Privatfoto / Netnatur.dk


En gruppe jægere blev mildest talt chokerede, da de fandt et rådyr, der af uvisse årsager var stivnet midt på en rapsmark. Det skriver Netnaturs Jagtmagasin.

Jægerne var på jagt ved Aunsbjerg ved Viborg, da de opdagede det stivnede rådyr. Som det kan ses på billederne, reagerede det ikke engang, da jægerne kom helt tæt på og rørte ved det.

Det er fortsat uvist, hvorfor rådyret opførte sig så usædvanligt, men blandt de mulige forklaringer er hjerneskade på grund af stress, påkørsel eller parasitter. Jægerne mente, at dyret måtte være sygt, så de aflivede det og sendte det ind til undersøgelse hos DTU's afdeling for vildtsundhed.

Se flere billeder af det stivnede rådyr på Netnatur.dk.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.