Myndigheder mørklægger brug af terrorbeføjelse
Danske myndigheder vil ikke oplyse, hvor ofte en kontroversiel terrorbeføjelse bliver brugt af politiet
I en offentlig redegørelse fra 2011 udarbejdet af Justitsministeriet oplyser PET, at tjenesten bruger dataaflæsning i "mange tilfælde" og anser det for et "særdeles nyttigt efterforskningsmiddel". På billedet ses justitsminister Søren Pind (V).
I en offentlig redegørelse fra 2011 udarbejdet af Justitsministeriet oplyser PET, at tjenesten bruger dataaflæsning i "mange tilfælde" og anser det for et "særdeles nyttigt efterforskningsmiddel". På billedet ses justitsminister Søren Pind (V). Foto: IDA MUNCH/POLFOTO


En række myndigheder er enten ikke i stand til eller vil ikke oplyse, hvor ofte en særdeles kontroversiel terrorbeføjelse bliver brugt.

Der er tale om såkaldt dataaflæsning, som siden 2002 har givet både politiet og Politiets Efterretningstjeneste, PET, mulighed for at installere skjulte "sniffer"-programmer på mistænktes computere.

Et sniffer-program gør det eksempelvis muligt at aflæse, hvad den mistænkte taster på tastaturet, uden at den mistænkte er klar over det. Det skriver dagbladet Information fredag.

Det bliver dermed muligt for myndighederne at få adgang til den mistænktes kommunikation og brug af computeren generelt.

Anvendelsen af terrorbeføjelsen er blevet aktuel, efter at Information har afdækket, at politiet har købt et nyt overvågningssystem fra firmaet Hacking Team, som netop kan foretage denne type overvågning.

Men Rigspolitiet, de lokale politikredse, Rigsadvokaten og Justitsministeriet afviser at være i stand til at oplyse, hvor ofte denne beføjelse bliver brugt. Det selv om det kræver en dommerkendelse, hvis beføjelsen skal tages i brug.

- Den manglende åbenhed på dette område begrundes rutinemæssigt med hensynet til hemmeligholdelse af arbejdsmetoder eller med mangel på ressourcer, og ingen af disse forklaringer forekommer særligt overbevisende, siger professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard.

Gorm Toftegaard Nielsen, der er juraprofessor på Aarhus Universitet, har som en af de få i Danmark beskæftiget sig akademisk med dataaflæsning.

- Det er et meget intensivt indgreb. Man når meget langt ind i privatlivet. Det er en helt anden indtrængen, end når man i gamle dage åbnede breve og dermed brød brevhemmeligheden.

- I et demokrati vil det være rimeligt, hvis i hvert fald Folketingets Retsudvalg fik oplysninger om, hvor ofte dataaflæsning bliver brugt, siger han.

I en offentlig redegørelse fra 2011 udarbejdet af Justitsministeriet oplyser PET, at tjenesten bruger dataaflæsning i "mange tilfælde" og anser det for et "særdeles nyttigt efterforskningsmiddel".

Det har ikke været muligt for Information at få en kommentar fra justitsminister Søren Pind (V), da han befinder sig i USA.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.