Eiffeltårnet lyste op over Paris i de franske farver, mens indbyggerne forsøgte at komme sig over det blodigste angreb i landet siden anden verdenskrig.
Samtidig blev der lagt blomster og tændt lys for de mange ofre, og flere muslimer følte behov for at vise deres klare afstand til gerningsmændene bag angrebet.
- Jeg kom her for at vise, at jeg som muslim ikke støtter Islamisk Stat. At skyde imod folk... Det er ikke det, Islam handler om, det har det aldrig været. Det er det modsatte. Islam handler om fred, lød det fra Sanae el-Alaeii, lokal beboer, Paris.