Museumsfolk slår alarm: Behandling af fattige minder om fortiden
Vilkårne for fattige er på nogle områder værre end i 1800-tallet. Det mener to museumsansatte på Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg.
Ifølge to museumsansatte rammer reformer og nedskæringer de fattige i samfundet på en måde, der minder om forholdende i 1800-tallet.
Ifølge to museumsansatte rammer reformer og nedskæringer de fattige i samfundet på en måde, der minder om forholdende i 1800-tallet. Modelfoto: Bente Jæger


Det minder om noget vi har set før. 

Sådan lyder budskabet fra to ansatte på Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg, der fokuserer på socialt sårbares historie. De mener, at forholdene for samfundets svageste er ved at blive forringet i en grad, der fører tankerne tilbage til tiden med fattiggårde.

Det skriver TV2 Fyn.

- Tilbage i slutningen af 1800-tallet blev man betragtet som værdigt trængende, hvis man var ældre, nedslidt eller kronisk syg og derfor ikke selv skyld i sin manglende velstand. I dag sender vi syge i sengepraktik, siger Maria Nagel og Sara Mortensen til TV2 Fyn.

Ifølge dem rammer reformer og nedskæringer i dag samfundets svageste på en måde, der får tankerne til at falde på fattighjælpen i 1800-tallet.

I 1808 blev den såkaldte fattiglov indført i Danmark. Den betød, at man mistede ejendomsretten, hvis man kom på fattiggården eller trådte ind i fattigvæsenet. 

Og det er vilkårene fra dengang, de to museumsansatte ser i nutidens tiltag. 

- I dag må du intet eje, hvis du skal modtage kontanthjælp. Du skal leve af din formue, lyder beskeden, vi har endda hørt historier om enlige forsørgere, som har fået besked på at bruge deres børns opsparing, før de kunne modtage kontanthjælp, siger Maria Nagel og Sara Mortensen til TV2 Fyn.

Det mener de ikke, at man kan være bekendt. Derfor håber de på at kunne rejse en politisk debat om de socialt svages forhold.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.