Museum fandt gammel økse på tømrer-Jespers grund: Har kostet ham 1,2 millioner
Næsten 3000 arkæologiske udgravninger er blevet betalt af private for de danske museer siden 2003.
- Jeg synes ikke, det er rimeligt, at jeg kan være uheldig at skulle betale, når min nabo ikke skal, siger Jesper Troelsen til Politiken.
- Jeg synes ikke, det er rimeligt, at jeg kan være uheldig at skulle betale, når min nabo ikke skal, siger Jesper Troelsen til Politiken. Foto: Scanpix/arkiv


Det kan blive en dyr fornøjelse at find arkæologiske levn i jorden på sin grund. For ifølge museumsloven skal man selv betale for en udgravning og sikre fortidsminderne, inden man går i gang med at bygge på grunden.

Politiken skriver mandag, at 2959 af de danske museers arkæologiske udgravninger er blevet betalt af private siden 2003. Det viser tal fra Kulturstyrelsen.

Tallene omfatter både private boligejere og små og store virksomheder. Beløbene spænder fra få tusinde kroner til flere millioner.

Så da tømrer Jesper Troelsen fik at vide, at arkæologer havde fundet en kobberøkse fra stenalderen under mulden på hans grund i Egebjerg Bakke uden for Horsens, blev han ikke glad.

Han kom til at betale for, at Horsens Museum lavede en større udgravning og sikrede fortidsminderne, før han kunne bygge på den grund, han har købt til sit første store udstykningsprojekt.

- Jeg synes ikke, det er rimeligt, at jeg kan være uheldig at skulle betale, når min nabo ikke skal, siger Jesper Troelsen til Politiken.

Han har indtil videre har betalt 1,2 millioner kroner for udgravningerne på grunden.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) siger, at der er behov for at lave en ny finansieringsmodel:

- Som reglerne er nu, har det så mange uhensigtsmæssige følger for dansk erhvervsliv, siger Troels Lund Poulsen.

Museumschef for Horsens Museum Anne Bjerrekær siger til Ritzau, at den nuværende model fungerer godt for museerne.

- Vi vil altid gerne kigge på nye ideer, men vi skal lige overbevises om, at der er en anden model, der virker bedre, end den vi har for øjeblikket, siger Anne Bjerrekær.

- Den model, vi har i dag, fungerer godt for museerne. Desuden er vi styret meget stramt, fordi alle vores regnskaber skal godkendes i Kulturstyrelsen. Vi skal kunne dokumentere, at der er virkelig væsentlige fortidsminder, før vi kan få lov at grave.

- Og vi bevarer det jo for Danmarks skyld, for fremtidens skyld, tilføjer hun.

Museumsloven ligger normalt på kulturministerens bord. I et skriftlig svar til Politiken skriver kulturminister Bertel Haarder (V), at han ikke har "detaljeret kendskab til de konkrete udfordringer" og derfor ikke vil udtale sig lige nu.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.