
Del på Facebook
Hvis man trækker kummefryseren ud fra væggen i 7-Eleven-butikken på Gentofte Station, finder man noget, der ikke burde være der.
Det konkluderer Fødevarestyrelsen for anden gang på måneder.
"Følgende er konstateret: Der er stadig muse-ekskrementer i lagerrummet. Billeddokumentation er taget. Virksomheden påbydes at fjerne fødevarer på lagerhylder i bagerste lager, indtil skadedyr er fjernet. Virksomheden havde ingen bemærkninger," står der lakonisk på den halvsure smileyrapport, som nu pryder butikken.
De hvidklædte kontrollanter fandt muse-efterladenskaberne for første gang i august, og nu, to måneder senere, er den åbenbart gal igen. Hvis ikke det bliver udbedret, kan butikken risikere at få bøder.
I august blev det indskærpet, at der skulle være sæbe ved håndvasken, så personalet kunne vaske hænder. Det er blevet udbedret siden da.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra butikken.
Se hele rapporten her.
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.