Museer kæmper for at redde fortiden inden den rådner
Global opvarmning truer arkæologisk guldgrube i Arktis - det skal en ny undersøgelse råde bod på.
Nationalmuseet i København og Grønlands Nationalmuseum skal fra 2016 i gang med en stor undersøgelse af ti arkæologiske steder i Nuuk-området for at prøve at komme den arkæologiske nedbrydning i forkøbet, skriver Politiken onsdag. Projektet finansieres i vid udstrækning af Velux Fonden.
Nationalmuseet i København og Grønlands Nationalmuseum skal fra 2016 i gang med en stor undersøgelse af ti arkæologiske steder i Nuuk-området for at prøve at komme den arkæologiske nedbrydning i forkøbet, skriver Politiken onsdag. Projektet finansieres i vid udstrækning af Velux Fonden. Foto: Colourbox/COLOURBOX.COM


Fortiden er i fare for at forsvinde.

Den globale opvarmning ødelægger nemlig de arkæologiske forekomster i Grønland og andre dele af Arktis.

Derfor går Nationalmuseet i København og Grønlands Nationalmuseum fra 2016 i gang med en stor undersøgelse af ti arkæologiske steder i Nuuk-området, skriver Politiken onsdag.

De arkæologiske steder i de arktiske områder er unikke, fordi materialet ofte har ligget i permafrost i mange tusinde år.

Når man graver det fri, vil det derfor tit være særdeles velbevaret. Men når materialet først tør op, går det også i gang med at rådne eller bliver nedbrudt af svampe og andre mikroorganismer.

Forskernes interesse gælder blandt andet indholdet af køkkenmøddinger, der kan give dna-forskere uvurderligt materiale.

Det skete, da et hold videnskabsmænd fra Københavns Universitet ved hjælp af analyser af en 4000 gammel grønlandsk hårtot i 2010 kunne foretage verdens første komplette kortlægning af et fortidsmenneskes arvemasse, skriver Politiken.

De to nationalmuseer skal sammen med forskere fra Center for Permafrost ved Københavns Universitet prøve at komme den arkæologiske nedbrydning i forkøbet, så godt det nu lader sig gøre, siger Jørgen Hollesen, seniorforsker ved Nationalmuseets Afdeling for Miljøarkæologi og Materialeforskning til Politiken.

- Vi kan ikke redde alt materiale, det er helt umuligt. I Grønland er der registreret 6000 arkæologiske steder, og der kan nemt være dobbelt så mange. Men vi kan blive klogere på, hvad de stigende temperaturer betyder for materiale, der eksempelvis ligger i en køkkenmødding.

- Og med viden af den art vil det fremover blive lettere at vurdere, hvor hårdt det arkæologiske materiale egentlig sættes under pres af klimaforandringerne.

- Vi ender med at få en model, der vil gøre det muligt at træffe beslutning om, hvornår det er nødvendigt at iværksætte udgravninger for at bevare værdifulde efterladenskaber fra fortiden. Og gøre det, før det er for sent, siger Jørgen Hollesen til Politiken.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.