Murray Slukker Australiens tennis-håb
Andy Murray slog Nick Kyrgios i tre sæt og møder Tomas Berdych i Australian Opens semifinale.
Andy Murray of Britain celebrates after defeating Nick Kyrgios of Australia in their quarterfinal match at the Australian Open tennis championship in Melbourne, Australia, Tuesday, Jan. 27, 2015. (AP Photo/Rob Griffith)
Andy Murray of Britain celebrates after defeating Nick Kyrgios of Australia in their quarterfinal match at the Australian Open tennis championship in Melbourne, Australia, Tuesday, Jan. 27, 2015. (AP Photo/Rob Griffith) Foto: Rob Griffith/AP


Der er ikke flere landsmænd tilbage at heppe på for tilskuerne ved grand slam-turneringen Australian Open i Melbourne.

Tirsdag formiddag takkede turneringens sidste australier af, da den skotske tennisstjerne Andy Murray uden problemer sendte Nick Kyrgios ud med en sejr i tre sæt.

Den useedede teenager fra Canberra har gjort det flot, men mod en meget stærkt spillende Murray stødte han mod loftet.

OL-mesteren fra Skotland brød en enkelt gang i første sæt, som han vandt 6-3, mens spillerne fulgtes ad i andet sæt, som skotten afgjorde med 7-5 i tiebreaken.

Kvartfinalen så ud til at være afgjort, da Murray brød til 4-2 i tredje sæt, men til publikums jubel brød Kyrgios straks tilbage.

Det var hans første og eneste servegennembrud i kampen, og det viste sig snart at være en sidste krampetrækning, for derefter var der ikke mere i australieren, og Murray kunne vinde kampens to sidste partier.

Skotten møder i semifinalen Tomas Berdych fra Tjekkiet. Berdych imponerede tidligere tirsdag ved at slå Rafael Nadal i tre klare sæt.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.