Måske har du allerede på en rejse til fjernøstenprøvet prøvet at knase i en stegt græshoppe, en sprød bille eller et andet veltilberedt seksbenet insekt.
Nu får danskerne og resten af EU's befolkning måske muligheden for at finde de knasende delikatesser på den lokale restaurant - eller simpelthen i frysedisken nede i supermarkedet.
EU-kommisionen begynder nemlig i næste måned at diskutere, hvilke typer insekter, der kan godkendes som føde til unionens 500 millioner forbrugere.
Det skriver Berlingske i dag.
Der kan dog komme til at gå noget tid, før supermarkederne i Danmark, forsøger sig med at sælge insekt-delikatesser på det danske marked, siger
- Men om en håndfuld år kan markedet udmærket være modent, så til den tid udelukker jeg ikke muligheden, siger informationsdirektør i dagligvarekoncernen Coop Danmark, Jens Juul Nielsen, til Berlingske.
Han fortæller samtidig, at en københavnsk Irma som et eksperiment allerede har forsøgt sig med et lille parti særimporterede insekter i foråret. Kunderne var imidlertid ikke videre begejstrede og derudover måtte supermarkedet efter få dage fjerne de frosne melorm, græshopper og voksmøllarver, fordi der opstod usikkerhed om deres godkendelse som lovlige fødevarer, skriver Berlingske.
Men hvis godkendelserne fra EU bliver en realitet, står insektfarme i blandt andet Thailand klar til at eksportere de knasende varer.