Skal velfærdssamfundet overleve, skal vi ikke bare løbe hurtigere - vi skal også til at koncentrere os.
Multitasking
Multitasking er i følge Dansk Sprognævn brugt først gang i det danske sprog i 1987 i betydningen "samtidig udførelse af flere programmer":
"Multitasking kan betragtes som en forbedret form for samkørselsteknik."
Abrahamsen og Frank: edb-ordbogen, 1991
Dansk Sprognævn har ikke registreret hvornår multitasking begynder at blive brugt om mennesker og ikke kun computere.
Kilde: Dansk Sprognævn og Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999
Det siger tidligere vismand i Kompentencerådet og hjerneforsker Kjeld Fredens.
Han henviser til, at forskningen viser, at den såkaldte multi-tasking - altså at klare flere opgaver på samme tid - er en myte. Multi-tasking er så normalt, at vi ikke længere bemærker, at det, vi laver, er middelmådigt. Ingen vil indrømme, det går ud over kvaliteten, lyder det fra Kjeld Fredens:
"Hjernen kan ikke multitaske. Korttidshukommelsen evner at holde fire til fem bolde i luften på en gang. Hvis omgivelserne kaster tre bolde ind i spillet i form af afbrydelser, så er der kun to bolde tilbage til at udføre den oprindelige opgave. Det svarer til at være småfuld, når man laver én ting, men har opmærksomheden et andet sted.”
I sidste uge kom regeringens vækstforum med listen over de ti barrierer for at skabe vækst i Danmark. En af dem er, at produktiviteten står i stampe. Den værdi, en dansker skaber på en arbejdstime, sakker bagud - i øjeblikket er Danmark 35 procent efter de fem bedste lande.
Læs mere: Sådan rydder du op i dit liv
Kontorlandskaber er de gode idéers fjende
Derfor advarer Kjeld Fredens nu mod at løse problemet ved at forlange endnu mere multi-tasking af de ansatte. Lederne skal derimod sørge for, at medarbejderne kan koncentrere sig.
"Rutinearbejde er der ingen ben i at blive afbrudt i. Men komplekse opgaver kræver koncentration. Undersøgelser viser, at hvis man arbejder med en kompleks opgave, så tager det fem til ti minutter at komme ind i arbejdet igen, hver gang man bliver forstyrret. Derfor arbejder man langsommere, når man prøver at multitaske," siger han.
Manglende fokus på koncentration er en direkte trussel mod de gode idéer, der skal skabe Danmarks fremtid, mener Fredens. Fjende nr. 1 er de åbne kontorlandskaber.
”Det arbejde vi præsterer med mange forstyrrelser som i storrumskontorer risikerer ikke at blive dybt nok. Så prøver man bagefter at glatte lidt ud på det og få det til at se godt ud. Men der er en stor risiko for overfladiskhed,” siger Kjeld Fredens.
Vi er nødt til at producere mere
Professor Jan Rose Skaksen fra Økonomisk Institut, CBS, der netop sidder i Regeringens Vækstforum kalder hjerneforskernes tanker interessante, men afviser drastiske midler som at forbyde storrumskontorer og multi-tasking.
Han mener, at multi-tasking kan være vejen frem til øget produktivitet i samfundet.
"Innovation dækker både over opfindelsen af bedre redskaber, men også effektiviseringer og nye måder at organisere og gøre arbejdet på. Det er vel også en form for innovation, at man laver en ting på pc, mens man tager telefonen, og svarer dem, der kommer ind på kontoret. Men multi-tasking øger i hvert fald ikke min produktivitet. Det ved jeg alt om, når jeg sidder her på kontoret," siger Jan Rose Skaksen, der understreger, at problemet med den dalende effektivitet, skal tages uhyre seriøst:
"Danmark har haft problemer med at holde produktiviteten i flere år, og hvis vi skal have råd til at få det samme hjerteudstyr, som i de lande vi sammenligner os med, så kan vi ikke være ligeglade med produktiviteten."
De stressede uddør
Til gengæld er der håb langt forude. Hvis man sætter sin lid til Darwin, så løser problemet sig selv. Ifølge hjerneprofessor Kjeld Fredens vil evnen til at multitaske givetvis være udviklet i os om 200 år, fordi udviklingen vil gå i retning af, at multitaskerne har formeret sig, og dem, der kun kan en ting ad gangen, er døde af stress.