Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Multi-tasking svarer til at være småfuld

Vi arbejder for langsomt - hjerneforsker advarer mod endnu mere multi-tasking

22. sep. 2010 kl. 09:00
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Du bliver hverken hurtigere eller dygtigere af at lave flere ting på én gang. Tvært imod mener hjerneforsker, der skyder tanken om multitasking ned. Det er ikke muligt.
Du bliver hverken hurtigere eller dygtigere af at lave flere ting på én gang. Tvært imod mener hjerneforsker, der skyder tanken om multitasking ned. Det er ikke muligt. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Skal velfærdssamfundet overleve, skal vi ikke bare løbe hurtigere - vi skal også til at koncentrere os.

Multitasking

Multitasking er i følge Dansk Sprognævn brugt først gang i det danske sprog i 1987 i betydningen "samtidig udførelse af flere programmer":

"Multitasking kan betragtes som en forbedret form for samkørselsteknik."

Abrahamsen og Frank: edb-ordbogen, 1991

Dansk Sprognævn har ikke registreret hvornår multitasking begynder at blive brugt om mennesker og ikke kun computere.

Kilde: Dansk Sprognævn og Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999

Det siger tidligere vismand i Kompentencerådet og hjerneforsker Kjeld Fredens.

Han henviser til, at forskningen viser, at den såkaldte multi-tasking - altså at klare flere opgaver på samme tid - er en myte. Multi-tasking er så normalt, at vi ikke længere bemærker, at det, vi laver, er middelmådigt. Ingen vil indrømme, det går ud over kvaliteten, lyder det fra Kjeld Fredens:

"Hjernen kan ikke multitaske. Korttidshukommelsen evner at holde fire til fem bolde i luften på en gang. Hvis omgivelserne kaster tre bolde ind i spillet i form af afbrydelser, så er der kun to bolde tilbage til at udføre den oprindelige opgave. Det svarer til at være småfuld, når man laver én ting, men har opmærksomheden et andet sted.”

I sidste uge kom regeringens vækstforum med listen over de ti barrierer for at skabe vækst i Danmark. En af dem er, at produktiviteten står i stampe. Den værdi, en dansker skaber på en arbejdstime, sakker bagud - i øjeblikket er Danmark 35 procent efter de fem bedste lande.

Læs mere: Sådan rydder du op i dit liv

Kontorlandskaber er de gode idéers fjende

Derfor advarer Kjeld Fredens nu mod at løse problemet ved at forlange endnu mere multi-tasking af de ansatte. Lederne skal derimod sørge for, at medarbejderne kan koncentrere sig.

"Rutinearbejde er der ingen ben i at blive afbrudt i. Men komplekse opgaver kræver koncentration. Undersøgelser viser, at hvis man arbejder med en kompleks opgave, så tager det fem til ti minutter at komme ind i arbejdet igen, hver gang man bliver forstyrret. Derfor arbejder man langsommere, når man prøver at multitaske," siger han.

Manglende fokus på koncentration er en direkte trussel mod de gode idéer, der skal skabe Danmarks fremtid, mener Fredens. Fjende nr. 1 er de åbne kontorlandskaber.

”Det arbejde vi præsterer med mange forstyrrelser som i storrumskontorer risikerer ikke at blive dybt nok. Så prøver man bagefter at glatte lidt ud på det og få det til at se godt ud. Men der er en stor risiko for overfladiskhed,” siger Kjeld Fredens.

Vi er nødt til at producere mere

Professor Jan Rose Skaksen fra Økonomisk Institut, CBS, der netop sidder i Regeringens Vækstforum kalder hjerneforskernes tanker interessante, men afviser drastiske midler som at forbyde storrumskontorer og multi-tasking.

Han mener, at multi-tasking kan være vejen frem til øget produktivitet i samfundet.

"Innovation dækker både over opfindelsen af bedre redskaber, men også effektiviseringer og nye måder at organisere og gøre arbejdet på. Det er vel også en form for innovation, at man laver en ting på pc, mens man tager telefonen, og svarer dem, der kommer ind på kontoret. Men multi-tasking øger i hvert fald ikke min produktivitet. Det ved jeg alt om, når jeg sidder her på kontoret," siger Jan Rose Skaksen, der understreger, at problemet med den dalende effektivitet, skal tages uhyre seriøst:

"Danmark har haft problemer med at holde produktiviteten i flere år, og hvis vi skal have råd til at få det samme hjerteudstyr, som i de lande vi sammenligner os med, så kan vi ikke være ligeglade med produktiviteten."

De stressede uddør

Til gengæld er der håb langt forude. Hvis man sætter sin lid til Darwin, så løser problemet sig selv. Ifølge hjerneprofessor Kjeld Fredens vil evnen til at multitaske givetvis være udviklet i os om 200 år, fordi udviklingen vil gå i retning af, at multitaskerne har formeret sig, og dem, der kun kan en ting ad gangen, er døde af stress.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
22.09-2010 | 00:53 af Ralph Sylvestersen
De herskende værdinormer stimulerer konkurrence mellem individer, virksomheder, stater, systemer mv., og skjuler samtidigt det faktum at konkurrence i bund og grund er altødelæggende.
 
 
22.09-2010 | 10:44 af Lars Rasmussen
Lidt fuld er man vel altid!
 
 
22.09-2010 | 13:26 af Lottomunken 1977 ....
Man bliver nød til at tage det stille og roligt, ellers når man det vel ikke...
 
 
23.09-2010 | 23:20 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
23.09-2010 | 23:23 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.09-2010 | 22:57 af Knud Sandbæk Nielsen
Hvorfor skal vi arbejde hurtigere? Fordi vi er ved at dø af sult, eller fordi vi skal konkurrere med os selv om de riges gunst?
 
 
24.09-2010 | 23:29 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.09-2010 | 23:30 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.09-2010 | 02:22 af Knud Sandbæk Nielsen
Vi er også nødt til at producere mere og forbruge mere, så illusionen ikke for alvor brister ;)
 
 
10.03-2011 | 10:09 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites