Mulighederne for Magnussen skrumper kraftigt ind
Kun tre Formel 1-hold har endnu ikke bekræftet, hvilke kørere, der skal i aktion i næste sæson.
McLarens Kevin Magnussen (th.) kæmpede forgæves med Jenson Button om en plads på Formel 1-holdet i næste sæson.
McLarens Kevin Magnussen (th.) kæmpede forgæves med Jenson Button om en plads på Formel 1-holdet i næste sæson. Foto: Aaron Favila/AP


Der er ikke mange ledige pladser i Formel 1-feltet, efter at Jenson Button torsdag blev bekræftet som kører i 2016 hos McLaren, som i forvejen har Fernando Alonso på lønningslisten.

Dermed får danske Kevin Magnussen, der er reservekører for McLaren, svært ved at finde et sæde i Formel 1 i næste sæson.

Tre hold mangler stadig at melde den fulde besætning ud for næste sæson, og det kan måske blive Magnussens chance.

Her er et overblik over de Formel 1-hold, der har bekræftet, hvilke kørere, der er ansat i 2016:

Mercedes: Lewis Hamilton (Storbritannien), Nico Rosberg (Tyskland).

Ferrari: Sebastian Vettel (Tyskland), Kimi Räikkönen (Finland).

Williams: Felipe Massa (Brasilien), Valtteri Bottas (Finland).

Red Bull: Daniel Ricciardo (Australien), Daniil Kvyat (Rusland).

Force India: Nico Hülkenberg (Tyskland), Sergio Perez (Mexico)

Lotus: Pastor Maldonado (Venezuela), mangler at bekræfte en kører.

Toro Rosso: Carlos Sainz (Spanien), Max Verstappen (Holland).

Sauber: Marcus Ericsson (Sverige), Felipe Nasr (Brasilien).

McLaren: Fernando Alonso (Spanien), Jenson Button (Storbritannien).

Manor Marussia: Mangler at bekræfte begge kørere.

Haas F1: Romain Grosjean (Frankrig), mangler at bekræfte en kører

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.