Indisk mad er lækkert og populært. Men planlægger man selv at lave et måltid som i Bombay med stærke retter og ris, bliver det uden de indiske naan-brød, som Kvickly, Superbrugsen, DagligBrugsen og Fakta normalt sælger.
Brødene er nemlig trukket tilbage fra handlen, fordi Coop i forbindelse med en egenkontrol har konstateret skimmelvækst på dem.
Det drejer sig om Mayur plain Naan brød, der er produceret i Storbritannien. Pakkerne er på 240 gram, og det er brød med alle datomærkninger, der trækkes tilbage, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.