En mand er blevet hårdt kvæstet i en ulykke på Esbjergmotorvejen sidst på formiddagen tirsdag.
Tilsyneladende blev han påkørt, da han ville tilse en trailer, lyder den foreløbige melding fra politiet.
Bilisten var holdt ind til siden, og derefter steg han ud for at se nærmere på traileren.
Ved 12-tiden har Syd- og Sønderjyllands Politi ikke nærmere oplysninger om ulykken.
Motorvejen er dog blevet spærret for trafik i østgående retning mellem Brørup og Vejen, oplyser vagtchef Claus Skovgaard.
/ritzau/