Borgere i byer som Aarhus, Odense og Aalborg er længst fremme i løbeskoene i Danmark. I de store byer dyrker 67 procent af indbyggerne sport og motion.

I byer med 2000-15.000 indbyggere falder de motionsaktive til 59 procent.

I småbyer med færre end 2000 indbyggere er kun godt 50 procent fysisk aktive.

I aldersgruppen 20-29 år får bare hver tredje hanket op i sig selv og dyrket motion.

Det fremgår af undersøgelsen "Danskernes motions- og sportsvaner 2016" fra Idrættens Analyseinstitut (Idan), som KL's nyhedsbrev, Momentum, er dykket ned i.

Ifølge analytiker Trygve Laub Asserhøj fra Idan er der tale om en klar tendens gennem flere år.

Faaborg-Midtfyn blev i 2011 kåret til Årets Friluftskommune.

Formanden for kommunens kultur- og fritidsudvalg, Lene Høsthaab (V), forklarer forskellen mellem land og by med, at der er længere til alting, når man bor på landet.

- I de mindre lokalsamfund er afstanden til idrætshal eller svømmehal større. Det kan betyde, at man fravælger en aktivitet eller nøjes med en løbe- eller vandretur i nærheden, siger hun til Momentum.

At de 20- til 29-årige motionerer mindst, mener hun, hænger sammen med, at de studerer eller har travlt med at stifte hjem og familie.

Ifølge formand Søren Møller fra Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) skal der tænkes i større sammenhænge, hvis idrætten på landet skal have pulsen op igen.

- Tidligere var foreningslivet stærkt på landet. Men i dag er landdistrikterne presset også i takt med fraflytning og lavere børnetal, siger han til Ritzau.

DGI står sammen med fonden Realdania bag pilotprojektet "Landsbyklynger".

Her forsøger landsbyer at overleve ved at arbejde sammen om sportstilbud i stedet for, at de alle isoleret bruger kræfter og penge på at holde liv i den lokale hal eller lille håndboldforening.

- Mange steder er det langt bedre, at fem-seks landsbyer går sammen om at få nogle aktiviteter op at stå, frem for at ingenting bliver til noget, siger Søren Møller.