Motion gør børn bedre til tal og tabeller - men IKKE teenagere
Forskere har undersøgt og testet sammenhængen mellem læring og bevægelse og bl.a. fundet ud af, at bevægelse gør børn 35 procent bedre til matematik – men kun indtil de rammer teenagealderen.
Fysisk aktivitet er alle tiders, hvis lille Emil skal være bedre til det med de svære tal.
Fysisk aktivitet er alle tiders, hvis lille Emil skal være bedre til det med de svære tal. Foto: SCANPIX arkiv


Af Videnskab.dk

Hvis du går i første klasse, kan du øge din matematiske kunnen med en tredjedel, hvis du hopper din tabel i stedet for at sidde ned og remse dem op. Hvis du er teenager, derimod, kan du både danse, rende og hoppe, men det gør dig ikke klogere end ellers, fordi dine hormoner og alt muligt andet bokser rundt i din krop samtidig.

Sådan lyder en delkonklusion i rapporten 'Forsøg med læring i bevægelse' fra Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, ifølge Videnskab.dk:

»I førsteklasserne viste vores testning, at de børn, der arbejdede med fysisk aktivitet, havde en 35 procent større fremgang i matematik, end de børn der ikke havde aktiv matematik. I 6. og 7. klasse kunne vi derimod ikke teste, at der var nogen forskel på dem, der var inden for og uden for vores forsøg. Vi ved fra tidligere, at i denne alder påvirker træning ikke ret meget, fordi er sker så mange andre ting rent biologisk,« forklarer Karsten Froberg, lektor ved Syddansk Universitet og medredaktør på rapporten.

Læs også hos Videnskab.dk: Forskere: På kant med FN’s børnekonvention at inddrage frikvarteret til læring

Sammen med en gruppe andre forskere blev han i 2012 af Undervisningsministeriet bedt om at kigge på, hvilken sammenhæng der er mellem fysisk form, fysisk aktivitet og læring. Ministeriet ønskede, at der skulle kigges på alle aldersgrupper frem til gymnasieniveau.

At hoppe tabeller var blot en af de aktiviteter, som forskergruppen udsatte børnene for.

Forsøgsprogrammerne inkluderede flere former for bevægelsesfunktioner, blandt andet bevægelse adskilt fra faglig undervisning (f.eks. aktive lege i frikvarteret), som breaks (aktive pauser fra undervisningen) og integreret i den faglige undervisning (aktiv undervisning).

Læs også hos Videnskab.dk: Adoptivbørn har højere IQ end deres søskende

Måderne at bruge bevægelse på var også forskelligt tilrettelagt fra aldersgruppe til aldersgruppe.

»I forsøget i 6. klasse prøvede vi at lave en mangesidet ændring af deres aktivitetslæring. Vi brugte både breaks, oplæg til aktiviteter i frikvartererne, hjemmeopgaver via fysisk aktivitet, mulighed for at blive præmieret for at cykle til skole og aktiv undervisning i matematik, dansk, sprog med videre,« fortæller Karsten Froberg.

Om det alene flytter noget blot at få børnene ud på gulvet, eller om den fysiske aktivitet skal være knyttet op på noget, hvor man bruger hovedet, kan projektet ikke entydig komme med et svar på.

Læs også hos Videnskab.dk: Alle børn gemmer på et matematikgeni

»Et af vores forsøg har vist, at hvis den fysiske aktivitet kræver en vis form for tankevirksomhed, mens den udføres, så har det måske en større betydning, end hvis man bare tager en løbetur. Men på den anden side, så viser andre af vores forøg, at alene det at cykle i fem minutter skærper koncentrationen, som er gavnligt, når man bagefter skal lære. Så det er ikke et enten-eller, og begge dele må siges at virke positivt,« siger Karsten Froberg.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.