Morten Østergaard inviterede flygtninge til landsmøde: "I er velkomne i Danmark"
I sin tale på De Radikales landsmøde fokuserede formand Morten Østergaard især på flygtningedebatten.
"I Danmark er flygtninge velkomne," sagde Morten Østergaard fra scenen til De Radikales landsmøde i Nyborg.
"I Danmark er flygtninge velkomne," sagde Morten Østergaard fra scenen til De Radikales landsmøde i Nyborg. Foto: Scanpix


Det var særligt debatten om flygtninge og migranter, der var i fokus, da Morten Østergaard gik på scenen til de Radikales landsmøde i Nyborg på Fyn.

Hans startede sin tale med et lille skuespil, hvor han tog sin mobiltelefon og tale med "Karen", som lige har meldt sig ind i partiet, ligesom 600 andre har gjort siden valgdagen.

- Flygtningestrømmen gjorde, at hun blev nødt til at melde sig ind i partiet for at gøre noget, forklarer Morten Østergaard fra scenen, hvor fra han talte uden manuskript.

Han berørte også de mange danskere, som har givet mad, vand og andre fornødenheder til de flygtninge og migranter, som har krydset grænsen til Danmark de seneste uger.

- Der, hvor vi har set set det stærke lederskab, er det folkelige lederskab, som vi har set over hele landet, lød det ifølge Ritzau fra Morten Østergaard.

Han har også selv mødt et ægtepar fra Syrien, som han havde inviteret med på mødet og henvendte sig direkte til på engelsk under sin tale.

- I Danmark er flygtninge velkomne, sagde Morten Østergaard til dem og modtog stående klapsalver fra salen.

Skaber ikke overskrifter

Det var dog ikke det eneste, den Radikale formand kom ind på under sin tale.

- Lars Løkke Rasmussen, hvor småt kan det egentlig blive? Der er ingen tvivl om, at udfordringen fra flygtninge fylder meget i det politiske billede. Men vor generations største udfordring er den globale opvarmning, sagde Morten Østergaard ifølge Ritzau.

Derfor skal Danmark ikke sakke bagud, mener han:

- Der er brug for, at nogen går forrest. Det gør Det Radikale Venstre, så Danmark stadig går forrest som et grønt fyrtårn.

Men talen vil ikke skabe de store overskrifter i landets aviser, vurderer politisk kommentator Hans Engell.

- Der er ikke noget, som skaber overskrifter i morgen. Det var Radikal politik som vi kender den, siger han til TV 2 News og efterlyser en kurs for, hvad man skal gøre efter vælgernes lussing ved valget.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.