Morgan Freeman hylder dansk skuespiller
Oscar-vinderen Morgan Freeman har været svært godt tilfreds med at spille overfor Pilou Asbæk i filmen Ben Hur.
Morgan Freeman og danske Pilou Asbæk har netop spillet sammen i filmen Ben Hur.
Morgan Freeman og danske Pilou Asbæk har netop spillet sammen i filmen Ben Hur. Foto: Scanpix/arkiv


Det er ikke hver dag, at en dansk skuespiller får mulighed for at spille overfor en levende legende. Og nu bliver Pilou Asbæk tilmed skamrost af 79-årige Oscar-vinder Morgan Freeman.

Det skriver TV2.dk

De to har netop medvirket i det historiske drama Ben Hur, hvor Pilou Asbæk spiller pontius Pilatus.

- Den arrogance, han fremstillede var perfekt, for så havde jeg noget at spille op af. Skuespil er i lige så høj grad at reagere som agere, siger Morgan Freeman til TV2.

Dermed har den unge dansker også gjort hans egen præstation bedre, siger Freeman.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.