I den nye søndagskrimi ”Mord uden grænser” spiller Lars Mikkelsen i rollen som Harald Bjørn overfor to dejlige damer, Jackie Mueller fra Tyskland og Alicia Verbeek fra Belgien.
Begge kvinder er smukke, men det er tydeligt, hvem Harald Bjørn foretrækker. Han har en fortid med den tyske Jackie Mueller…og nu går spekulationerne på, om der også er en fremtid, eller om Harald Bjørn kan holde sig til sin gravide kone?
LÆS OGSÅ: Lars Mikkelsen fortæller om sin rolle i serien
Det løfter søndagens afsnit måske lidt mere af sløret for…indtil da kan vi kigge nærmere på, hvem kvinden med fortiden er.
Tysk serie-skuespiller
Hun er fra Tyskland og hedder i det civile liv Jasmin Gerat. Hun er født i Berlin og har en lang række serier og tyske produktioner bag sig, og så har hun faktisk tidligere ageret politidetektiv i en krimiserie på tysk TV.
LÆS OGSÅ: Sådan kommer du på date nummer to
Jasmin Gerat er født i Berlin og har en tysk far og tyrkisk mor, og hun begyndte sin karriere i 1997. Og så er hun meget begejstret for det internationale samarbejde, hun er en del af med ”Mord uden grænser,” har hun tidligere fortalt til gala.de
- Hver nationalitet bringer ny lidenskab til dette projekt, og det er meget spændende.
LÆS OGSÅ: Vidste du, at alkohol gør dig smuk?
Skuespilleren fortæller, at hun med dette projekt og andre forsøger at opnå det bedst mulige resultat, og det kan ind imellem gøre hende lige lovlig selvkritisk:
- Jeg er meget selvkritisk og sætter spørgsmålstegn ved mig selv.
Når hun er for hård ved sig selv, så må hun lige banke sig selv på plads, fortæller hun. Hun kan også bare kigge sig omkring, for Jasmin Gert har høstet ros fra både anmeldelser og fra kollegaer for meget af det arbejde, hun har lavet i tidens løb.
Og indtil nu har hun da heller ikke skuffet i ”Mord uden grænser” – det bliver spændende at se, hvor rollen fører hende hen. Vi følger spændte med fra sofaen.