Mor i gribende hilsen til sygeplejerske: "Du er et fantastisk menneske"
En sygeplejerske hjalp mor med søn, som ventede på ambulancen.
Ea Gram er taknemmelig for en sygeplejerske, der hjalp hende og hendes søn.
Ea Gram er taknemmelig for en sygeplejerske, der hjalp hende og hendes søn. Foto: Scanpix/arkiv


- Lene du blev ved os, du havde din hånd på min skulder og du talte mig til ro.

Sådan skrev Ea Gram i en gribende hilsen, efter hun og hendes søn mandag havde fået uventet støtte i en svær situation.

På Facebook fortæller Ea Gram, at hendes søn havde fået en allergisk reaktion på grund af en nød, som havde gemt sig i en bolle.

Og mens hun og sønnen Mason sad i deres bil på en parkeringsplads ved en bager i Sædding ved Esbjerg og ventede på en ambulance, kom en sygeplejerske ved navn Lene dem til hjælp.

Ea skrev efterfølgende hilsenen til Lene på en seddel, som hun hængte op ved bageren. Tirsdag delte hun et foto af sedlen på facebook. 

- Min søn var meget ked af det, og det var jeg derfor også, skriver Ea Gram på en sedlen. 

Moderen skriver videre til sygeplejersken:

- Du er et fantastisk menneske og du skal vide, hvor meget det betød for os, at du var der.

Målet for Ea Gram med at dele sedlen var at finde Lene og sige tak for hjælpen. Og det lykkedes. Fem timer senere kunne Ea Gram fortælle på facebook, at Lene var fundet.

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.