Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Monster-strømsvigt rammer Indien - igen

Strømforsyningen er atter bristet i det nordlige Indien, hvor millioner af mennesker står uden elektricitet.

31. juli 2012 kl. 10:33
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

For anden dag i træk har en enorm strømafbrydelse ramt Nordindien og hovedstaden Delhi, rapporterer de internationale nyhedsbureauer.

Ifølge AFP er det nordlige el-netværk kollapset, hvilket berører mere end 300 millioner mennesker. De ansvarlige myndigheder bekræfter afbrydelsen med en kommentar om, at der er "visse forstyrrelser" på nettet.

Det sker dagen efter, at en kolossal strømafbrydelse mandag skabte kaos i Delhi og samtidigt efterlod det meste af den nordlige del af landet uden elektricitet gennem adskillige timer.

Strømsvigtet er et af de værste af sin slags, som har ramt Indien i mere end et årti - ifølge New York Times stod 360 millioner mennesker uden elektricitet.

Strømmen i Delhi og syv delstater forsvandt i de tidlige morgentimer og stak blandt andet en kæmp i hjulet på trafikken - her rådede kaos på de i forvejen hektiske indfaldsveje, da de røde, gule og grønne trafiklys pludselig blev sorte.

Samtidig strandede pendlere i metroen, hvor morgentogene blev aflyst på stribe.

I løbet af mandagen begyndte strømmen så småt vendt tilbage til de indiske stikkontakter - blandt andet til den folkerige delstat Uttar Pradesh, som huser en større befolkning end Brasilien.

Indien - som er Asiens tredjestørste økonomi - kæmper med hyppige strømafbrydelser, som belaster samfundet og den tiltagende industrialisering af landet.

/ritzau/AFP

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites