Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Möger bliver presset på topskatten

Flere SF'ere ønsker, at partiet på det kommende landsmøde tager afstand fra lettelser i topskatten.

3. april 2012 kl. 09:52
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Thor Möger Pedersen har tidligere sagt, at han ikke ønsker at udelukke en lettelse i topskatten.
Thor Möger Pedersen har tidligere sagt, at han ikke ønsker at udelukke en lettelse i topskatten. Foto: PR-foto, SF
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Der er lagt op til et omfattende slagsmål på SF's kommende landsmøde i midten af april.

En gruppe SF'ere vil nemlig have, at partiet tager afstand fra lettelser i topskatten, skriver Information.

Fremtrædende nuværende og tidligere folketingsmedlemmer ønsker desuden at indskrænke skatteminister Thor Möger Pedersens (SF) handlemuligheder ved den kommende reform af skatteområdet.

Det er blandt andet nuværende folketingsmedlemmer Özlem Cekic, Annette Vilhelmsen og Ida Damborg og tidligere folketingsmedlemmer Pernille Frahm og Leif Hermann, der vil have, at landsmødet skal vedtage en udtalelse mod lettelser i topskatten.

Også landsledelsesmedlemmerne Trine Pertou Mach og Peter Westermann er iblandt.

"Nye skattelettelser til toppen - uanset om de er finansierede eller ej - vil ødelægge velfærdssamfundet, som vi kender det," vil de ifølge avisen have, at der skal stå.

De går på den måde direkte mod skatteminister Thor Möger Pedersen, som ikke ønsker at udelukke en lettelse i topskatten. Det sagde han ifølge Information få dage efter sin udnævnelse til minister.

"Det er vigtigt, at alle er med til at betale den regning, der ligger efter den uansvarlige politik, der er blevet ført de sidste 10 år med den borgerlige regering," siger Ida Damborg til Information og fortsætter:

"Det betyder, at samfundets rigeste også skal betale. Vi er spændte på, hvordan den kommende skattereform kommer til at se ud, og dette er et forslag til, hvordan vi gerne ser den."

Skattereformen skal give 7.000 ekstra job frem mod 2020 og styrke de offentlige finanser med tre milliarder kroner gennem den øgede beskæftigelse, ifølge regeringsgrundlaget.

Læs også: I morgen får Skat adgang til din have

Læs også: Ny SF-formand siger farvel

Foto: Snydt for ministerbiler: Se rød bloks tabere

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
03.04-2012 | 12:01 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
03.04-2012 | 12:39 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites