Dansk hulefamilie: "Får det skidt af kontorarbejde"
En familie på Sydfyn er gået hele vejen, og lever i dag mere som hulemennesker end som en morderne familie, og de har hverken TV, iPad eller sko - til gengæld har de naturen.
Af Mette Sofia Skøtt
MERE
Her fortæller Mikkel til Søren Ryge, hvorfor han lever, som han gør. 
Her fortæller Mikkel til Søren Ryge, hvorfor han lever, som han gør.  FOTO: DR1 Facebook


Nu kan du få et indblik i, hvordan man også kan leve livet lige her i Danmark, hvor fjernsyn, nyheder, sociale medier og travlhed ofte er i centrum.

I aften, onsdag, på DR 1 klokken 21 vises det første af to programmer i en mini-serie med Søren Ryge, som hedder "Søren Ryge præsenterer: Far, mor og børn".

Her kan du møde intet mindre end en dansk hulefamilie, som de selv kalder sig, der bor på gården Stenbjerglykke.

Her flyttede hele familien, som består af Mikkel på 32 år, Frida på 36 år og deres fire børn, Magne på seks, Ylva på fire, Alvin på to og Burre på et halvt år, til for godt otte år siden.

Begge voksne har droppet den traditionelle levevis med kontorarbejde. Mikkel har en gang ejet et it-firma, som han solgte, og Freja er uddannet cand mag i filosofi. Men nu arbejder de kun på gården, og det er et bevidst valg:

- Det handler om menneskelige værdier. Vi ønsker nærhed og mening i vores hverdag, og det kan vi se, vi får af manuelt arbejde og af selv at tage stilling til alting. Vi får det ganske enkelt skidt af kontorarbejde og ting, som vi ikke kan forholde os til med sanserne, siger Mikkel ifølge dr.dk

Vi laver det meste selv

Mikkel fortæller, at for ham og familien handler hele denne livsstil om at træffe egne valg. De laver meget af deres tøj selv, producerer en stor del af deres fødevarer, og forsøger frem for alt at værne om deres familieliv.

Ja, faktisk er de gået så langt, at de går rundt unden sko det meste af året:

- Vi gør det først og fremmest fordi vi har lyst og kun når vi har lyst. Derfor kan vi også finde på at have sko på en dag, hvis vi lige har lyst til det. På samme måde som andre vælger om de vil have den røde eller grønne jakke på inden de går ud, vælger vi fodtøj til eller fra efter ønske og behov, siger Mikkel.

Børnene vælger også selv, om de vil have sko på eller ej. Men de vælger ikke selv, hvad de vil lave i fritiden. Familien har nemlig fravalgt fjernsyn og iPad, og bruger kun en telefon, når der skal ringes.

Børnene har aldrig set tv eller surfet rundt på internettet, men til gengæld er de virkelige gode til at begå sig i naturen, fortæller far Mikkel.

Vil du vide mere om hulefamiliens anderledes liv, så er det i aften på DR 1, du skal se med. 

Se et klip med familien herunder.

Mikkel bor på en gård på Sydfyn med sin familie og går med bare fødder næsten hele året rundt. Læs mere om ham og...

Opslået af DR Nyheder på 9. februar 2016

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.