Model afslører: svært at date Bieber
Den amerikanske model Hailey Baldwin fortæller i et nyt interview, at det er en udfordring at være kærester med popstjernen Justin Bieber.
Justin Biebers kæreste, Hailey Baldwin, afslører, at der er flere udfordringer ved at date en popstjerne.
Justin Biebers kæreste, Hailey Baldwin, afslører, at der er flere udfordringer ved at date en popstjerne. Foto: Jordan Strauss/JORDAN STRAUSS/INVISION/AP


Flere fulgte opmærksomt med på Instagram, da popstjernen Justin Bieber tidligere i år var rejst på luksusferie med sin modelkæreste Hailey Baldwin for at fejre nytårsaften i de smukke omgivelser på den eksklusive ferieø St. Barts.

Selv om billederne af parret på Instagram udelukkende udstrålede lykke, kærlighed og glæde, kan Justin Biebers 19-årige kæreste, Hailey Baldwin, nu berette om en anden side af sagen.

Den amerikanske model har ifølge E! åbnet op omkring sit forhold til den 21-årige popstjerne i et nyt interview til magasinet Marie Claire. Her fortæller hun blandt andet, at parrets status som kendisser skaber flere udfordringer.

- Jeg vil ikke have opmærksomhed, fordi jeg er i et forhold med en bestemt person. Det er svært at date et menneske, som er i den her industri, fortæller Hailey Baldwin ifølge E! til Marie Claire.

Hailey Baldwin, der er i familie med skuespilleren Alec Baldwin, bemærker dog, at hun har fundet en løsning, så hun fortsat kan date Justin Bieber.

- Man bliver nødt til at være tykhudet og meget stærk. Og så bliver man nødt til udelukkende at fokusere på den person, som man er samme med og intet andet, siger Hailey Baldwin ifølge E! til Marie Claire.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.