Der er mange gode grunde til at holde sukkerbeholdningen i køkkenet fuld. Foruden, at sukker er en vigtig ingrediens i dine hjemmebagte kager, så kan sukker være gavnligt for rigtig mange ting.
1. Få dine blomster til at holde længere
Afskårne blomster kan se friskere ud i længere tid, hvis de får en anelse sukker. Rør tre tsk. sukker og 2 spsk. eddike i en vase med varmt vand, inden du sætter blomsterne i vand. Sukkeret giver næring til stænglerne, og eddiken stopper bakterierne.
3 tips til at undgå madspild. Læs mere på isabellas.dk
2. Rens din kaffe- eller krydderikværn med sukker
Hæld ¼ kop sukker i din kaffe- eller krydderikværn og lad den køre et par minutter. Sukkeret vil rense kværnen godt igennem - men husk at rengøre den bagefter!
3. Lækkert bagværk
Hvis du lægger et par sukkerknalder i en lufttæt beholder eller kagedåse sammen med dit bagværk, holder både brød og kager sig frisk i længere tid.
Her er de 5 mest beskidte steder i dit hjem. Læs mere på isabellas.dk
4. Undgå muggen ost
Du kan få den lækre ost i køleskabet til at holde længere, hvis du lægger en sukkerknald sammen med osten i osteklokken eller hvor du opbevarer den.
5. Fjern græspletter med sukker
Græs på tøjet kan være en stor udfordring, men et godt husmoderråd er at blande sukker og varmt vand sammen til en tyk konsistens og læg det på græspletten. Lad det sidde på tøjet en time eller to, og vask derefter tøjet som normalt.
Et tip til sukker! Hvis du vil undgå, at brun farin bliver hårdt, kan du lægge et par skumfiduser ved!
Line Sølvhøj Johansson, Isabellas.dk, Aller Media