Mistænkte i Fifa-sag melder sig til politiet
To korruptionsmistænkte argentinere med tilknytning til Fifa-skandalen har meldt sig til politiet.
To argentinske forretningsmænd, som er blandt 14 korruptionsmistænkte med tilknytning til skandalen i det internationale fodboldforbund Fifa har torsdag overgivet sig til politiet.
To argentinske forretningsmænd, som er blandt 14 korruptionsmistænkte med tilknytning til skandalen i det internationale fodboldforbund Fifa har torsdag overgivet sig til politiet. Foto: Michael Probst/AP


To argentinske forretningsmænd, som er blandt 14 korruptionsmistænkte med tilknytning til skandalen i det internationale fodboldforbund Fifa har torsdag overgivet sig til politiet.

Hugo Jinkis og sønnen Mariano har været på fri fod, siden korruptionsskandalen tog fart op til Fifas præsidentvalg i slutningen af maj, men torsdag meldte de sig selv i Buenos Aires, meddeler argentinske myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

De har tidligere stillet krav om få lov til at blive i frihed indtil en retssag, fordi de selv meldte sig, men det er blevet afvist.

Jinkis-familien står bag selskabet Full Play, der senest havde tv-rettighederne til den sydamerikanske VM-kvalifikationsturnering.

De er mistænkt for at have betalt penge under bordet for at få fingrene i rettighederne.

En anden argentiner, der var mistænkt i sagen, Alejandro Burzaco, har også meldt sig selv. Det skete i Italien i sidste uge.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.