Mistænkte for voldtægt melder sig selv
To mænd, der er mistænkt for en voldtægt har meldt sig selv. De afviser, at der var tale om voldtægt.
De to mænd afviser, at der var tale om voldtægt.
De to mænd afviser, at der var tale om voldtægt. Foto: Colourbox/free


To mænd, der er mistænkt for at have voldtaget en kvinde i Horsens tidligt lørdag morgen, henvendte sig allerede lørdag til politiet.

- De har henvendt sig til politiet i den politikreds, hvor de bor, siger vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi til Ritzau.

En 20-årig kvinde anmeldte lørdag morgen klokken 04.24, at hun var blevet voldtaget af to mænd.

- Hun har forklaret, at hun sidder på et værtshus i Graven i Horsens og taler med to mænd, som hun har mødt tidligere på aftenen, sagde vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi lørdag.

- På et tidspunkt går de udenfor for at ryge eller trække lidt luft, og så voldtager de hende i en gyde eller en port, fortsatte han.

Mændene læste om sagen og henvendte sig derefter selv til politiet.

- De mener ikke, at der var tale om voldtægt, siger vagtchefen søndag formiddag.

Politiets videre efterforskning skal nu søge at fastslå, hvad der egentlig er sket, men de to mænd vil ikke blive krævet fængslet i et grundlovsforhør.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.