Mistænkeligt: Lig fundet i bil i Odense
Et større område ved Jacob Hansens Vej i Odense er afspærret efter fundet af en død person i en bil.
Fundet af en død mand i en bil i Odense vækker undren hos Fyens politi.
Fundet af en død mand i en bil i Odense vækker undren hos Fyens politi. Foto: Colourbox/free


Fyns Politi efterforsker mandag formiddag et mistænkeligt dødsfald.

Kort efter klokken otte modtog politiet en anmeldelse om en livløs person, der sad i en bil på Jacob Hansens Vej i det sydlige Odense.

- En tilkaldt patrulje kunne hurtigt se, at der var hold i anmeldelsen. Dødsfaldet betragtes som mistænkeligt, hvorfor politiet har afspærret et større område omkring bilen, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Politiet har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.

Ifølge TV2/Fyn er et massivt opbud af politi, hundepatruljer og brandfolk i øjeblikket ved at afdække området for spor.

Politiet forventer at arbejde hele dagen på stedet, lyder det.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.