Ritzau
Opdateret kl. 15:49
Stormagasinet Magasin på Kongens Nytorv i København blev søndag eftermiddag evakueret.
- Vi har et mistænkeligt forhold, som vi er ved at undersøge, fortalte vagtchef fra Københavns Politi Michael Andersen.
Evakueringen blev iværksat klokken 12.21 og indebar, at samtlige kunder og ansatte forlod bygningen.
Michael Andersen ønskede ikke at uddybe, hvad det mistænkelige forhold indebar.
Men på stedet oplyste en betjent til Ekstra Bladet, at Magasin havde modtaget en bombetrussel.
Alarmen er nu afblæst og stormagasinet igen åbent for kunder.
/ritzau/