Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her
Tæt på verden

Mirakelindustri i Kina knirker

Kinas industri-sektor er ved at miste pusten, men Asien klarer sig godt fremover. Europas problemer tynger.

17. okt. 2012 kl. 13:13
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

De asiatiske udviklingsøkonomier kan holde fast på en rimelig vækst trods de finansielle jordrystelser i Europa, hedder det fra Den Asiatiske Udviklingsbank. Men forholdene har forandret sig for verdens industrielle centrer. Nu handler det om service og ikke fabrikker.

Tæt på verden

Journalist, Dan Larsen, verdensnyt.dk, skriver nyheder om de fattige lande for Avisen.dk. Danida bidrager til projektet.

Selv den største økonomi, Kinas vækstmaskine, kan ikke fastholde sin status som leverandør af endeløse horder af billig arbejdskraft til fabrikker. Der er stigende konkurrence fra nye lande med endnu billigere arbejdskraft.

Udviklingsbanken forudser, at regionen kan holde kursen med mindre noget går helt galt i Europas gældskrise og med oliepriserne. Og med kursen menes vækst i 2012 på “nede på 6,1 procent” regionalt; et fald fra 7,2 procent. Den slags tal er drømme for Europa og USA.

Serviceøkonomi

Der er store forskelle mellem de store asiatiske økonomier. Kina lider under nedgang i eksporten til Europa. Indien er ikke en eksportøkonomi, men lider under interne forhold og en uheldig monsun. Indonesiens økonomi vokser via sit hjemmemarked.

Som det er nu, vokser middelstanden i de asiatiske lande, og det stiller krav til service-sektorerne. I de rige lande udgør service tre fjerdedele af landenes økonomi, mens sektoren stadig er under halvdelen i Asien.

Industri-arbejde som faktor vil flytte fra Kina til andre lande med billigere arbejdskraft. Indien og Filippinerne har udviklet store servicesektorer, men arbejdsstyrken er fastholdt i fattigdom, blandt andet på grund af manglende uddannelse.

IT-sektoreren i Indien er en serviceindustri, der skaber ekstra job, men de er af lav værdi økonomisk. At køre en cykeltaxi, klippe folks hår eller være vagt giver ikke megen vækst for de arbejdende eller samfundet.

Ulighed stiger

Ulighed er hurtigt stigende i regionen. Godt nok er millioner løftet ud af fattigdom, men enorme antal fattige fastholdes i dyb fattigdom trods væksten. Ulighed underminerer fremdriften, hedder det. Havde de asiatiske økonomier tilrettelagt en mere rimelig velstandsdeling ville yderligere 240 millioner være løftet ud af fattigdom.

Uligheden vokser, således at de rigeste 5 procent i de fleste lande nu snupper en femtedel af al velstand. Det gælder for alle de tre rigeste lande, Kina, Indien og Indonesien.

Ulighed handler ikke kun om penge på lommen men også om adgang til uddannelse, sundhedsydelser og offentlige services. På strukturelt plan handler det om velstand i byer og landområder uden services. Er der ingen infrastruktur på landet går udvikling ikke i gang.

Gennemgang af alle de 45 asiatiske økonomier.

Læs også: Afrika og Asien giver Europa og USA baghjul

Læs også: Mobil teknologi er en jobmaskine

Læs også: Gæstearbejdere søger hjem i tusindvis

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites