Ministerium: Efter reglerne at forbyde niqab på skoler
Skoler må gerne forbyde niqab. Men et generelt forbud kan være i strid med menneskerettighederne.
Seks elever fra VUC i Lyngby er blevet sendt hjem, fordi de bærer niqab, og ifølge Undervisningsministeriet står det i udgangspunktet institutionen frit for at handle sådan, da der ikke er centrale rammer for regulering af påklædning.
Seks elever fra VUC i Lyngby er blevet sendt hjem, fordi de bærer niqab, og ifølge Undervisningsministeriet står det i udgangspunktet institutionen frit for at handle sådan, da der ikke er centrale rammer for regulering af påklædning. Foto: Niels Hougaard/Polfoto


Det er ikke ulovligt at sende elever hjem, hvis de bærer den muslimske hovedbeklædning niqab, der dækker alt med undtagelse af øjnene, lyder det i et svar fra Undervisningsministeriet.

Seks elever fra VUC i Lyngby er blevet sendt hjem, fordi de bærer niqab, og ifølge ministeriet står det i udgangspunktet institutionen frit for at handle sådan, da der ikke er centrale rammer for regulering af påklædning.

- Uddannelsesinstitutionerne kan efter gældende ret forbyde brugen af burka, niqab og eventuel lignende tildækkende beklædning i undervisningen og ved prøver, skriver ministeriet.

Alligevel vil ministeriet nu tage sagen op med VUC'erne for at få belyst problemet, da det er småt med lignende sager. Og netop de manglende fortilfælde er med til at gøre sagen svær, mener man hos Institut for Menneskerettigheder.

Maria Ventegodt Liisberg, ligebehandlingschef for instituttet, mener således, at der både er argumenter for og imod i den konkrete sag.

- Det ville tale for, at de må gøre det, hvis de kan vise, at de vil lave et helt religionsfrit rum. Men på den anden side er det stadig sådan, at det rammer muslimer hårdere. Så der er ikke nogen tvivl om, at der er tale om en forskelsbehandling på grund af religion, siger hun.

Skulle sagen blive taget op i Ligestillingsnævnet, der træffer afgørelser i sager om diskrimination af enkeltpersoner, vil det netop handle om, hvorvidt der har været tale om religiøs diskrimination.

Er det tilfældet, vil det være i strid med menneskerettighederne, og derfor skal man sikre sig, at der ligger en faglig beslutning bag et forbud, som for eksempel at det hæmmer kommunikationen.

Ifølge Maria Ventegodt Liisberg er der også forskel på, om man taler om niqabforbud på en skole og generelt i det offentlige rum.

Sidstnævnte forhold har man indført i Frankrig, der også har fået blåstemplet lovgivningen af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Men ifølge Maria Ventegodt Liisberg skal Danmark ikke regne med at kunne indføre samme praksis.

- Man har lagt meget vægt på, at Frankrig er en sekulær stat, en ikkereligiøs stat.

Det er vi jo ikke i Danmark. Derfor vil der formodentlig være snævrere rammer for at gennemføre et generelt niqabforbud i Danmark, mener hun.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.