Et stort antal unge, der i juni gik til optagelsesprøve på landets erhvervsskoler, er dumpet, fordi Undervisningsministeriet strammede kravene efter, at prøverne var afholdt.
Dermed fik færre unge mulighed for at få en erhvervsuddannelse.
”Det er uacceptabelt. Vi har det mål, at flere gerne skulle gennemføre en erhvervsuddannelse, men nu får færre muligheden,” siger undervisningsordfører Jacob Sølvhøj fra Enhedslisten.
Som noget nyt er det et krav til de unge, der ønsker at blive optaget på en erhvervsskole, at de får minimum 02 i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve – eller at de består en optagelsesprøve. Det har betydet, at over 2.000 unge i år har fået punkteret drømmen om en erhvervsuddannelse.
En stor del af dem klarede ikke optagelsesprøven, fordi Undervisningsministeriet besluttede, at prøverne skulle være sværere at bestå, end der først var lagt op til.
Efter afholdelsen af prøverne sendte ministeriet nemlig en mail til censorerne med besked om, at det ikke længere var nok at få 11 ud af 40 point i læsning og retskrivning for at komme gennem nåleøjet. Nu skulle ansøgerne have mindst 21 point for at bestå.
»Forcensuren i dansk har vist, at prøven i de 2 discipliner læsning og retskrivning har været for lette at bestå,« hedder det i mailen, som Undervisningsministeriet sendte i slutningen af juni.
Derfor »har ministeriet besluttet at ændre censuren i dansk,« fortsætter mailen.
Enhedslisten er forbløffet over, at ministeriet har dygtige fagfolk til at udforme en optagelsesprøve, for i næste øjeblik at stramme kravene, fordi for mange unge består i retskrivning og læsning.
»Det er fuldstændig hen i vejret. Hvad var prøverne for lette i forhold til? Det virker som om, at man for enhver pris skulle forfølge tanken om at sortere nogle fra« siger Jacob Sølvhøj, som vil forlange et svar fra ministeren.
Også Socialdemokraternes undervisningsordfører Anette Lind ønsker, at ministeren forklarer, hvad der er sket.
Prøven var for let
Kontorchef Rasmus Vanggaard Knudsen fra Undervisningsministeriet oplyser, at der er sket en fejl, så optagelsesprøven var lettere end forudset. Da prøven var gennemført, opdagede de censorer, der først gennemgik opgaverne og lagde linjen i bedømmelsen, at bemærkelsesværdigt mange ansøgere så ud til at bestå læsning og retskrivning.
Ministeriet besluttede sig derfor for at skærpe kravene.
»Den faglige forskel fra 11 til 21 point er ret lille. Det er nemmere at opnå de første point,« mener kontorchefen.
Rasmus Vanggaard Knudsen pointerer, at det er helt normalt i store prøver, at rettevejledninger bliver tilpasset for at ramme det rigtige niveau. Denne gang skyldes det også, at den endelige optagelsesprøve viste sig at være lettere, end de testprøver, der var afholdt.
»Det er svært med sikkerhed at bedømme sværhedsgrader, før prøver har været afholdt. Det arbejder vi med i alle prøver. Det sker, at fagfolkene siger, at de har lagt et for højt eller lavt niveau,« siger Rasmus Vanggaard Knudsen.
Professor: Ministeriet styrer hvor mange der dumper
Når ministeriet strammer bedømmelsen, skyldes det dog også, at man på forhånd har lagt sig fast på, omtrent hvor mange der skal bestå optagelsesprøven. Det mener Peter N. Allerup, der er professor på DPU Aarhus Universitet.
»Udgangspunktet er, at ministeriet ved, hvor mange man gerne vil have igennem prøven, og så regner man baglæns,« konkluderer han.
Det er ifølge professoren ikke en eksakt videnskab, hvor det nødvendige danskniveau for at komme ind på erhvervsskolerne ligger. Derfor drejer bedømmelsen sig i en grad også om, hvor ministeriet er interesseret i, at grænsen ligger.
»Det er fuldstændig normalt, og sådan har man altid gjort,« siger Peter N. Allerup og peger på, at karaktersystemet er indrettet efter at sprede eleverne jævnt ud mellem de forskellige karakterer og bestået ikke/bestået.
Bliver mange ansøgere til erhvervsuddannelserne derfor dygtigere til for eksempel dansk, er det ikke sikkert, at lige så mange består optagelsesprøven. Det kan også føre til, at kravene i bedømmelsen bliver hævet.
Snyd ikke de unge
Mange censorer har dumpet elever efter, at rettevejledningen blev strammet, fortæller Uddannelsesforbundet, som mener det er uheldigt, at bedømmelsen blev ændret.
»Det er ikke smart, at der kan herske tvivl om, hvad der skal til for at bestå. Politikerne har tydeligt tilkendegivet, at de unge skal opfylde kravet om 02 i dansk og matematik. Det er det eneste, der skal testes. Spiller andre hensyn ind, er det stærkt kritisabelt,« siger Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet.