Minister til kommuner: Syge skal have sygedagpenge
Syge skal have sygedagpenge, hvis de ikke er raske nok til at arbejde, slår beskæftigelsesministeren nu fast.
Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) indskærper nu i et brev til landets kommuner, at syge skal have sygedagpenge, hvis de ikke er raske nok til at arbejde.
Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) indskærper nu i et brev til landets kommuner, at syge skal have sygedagpenge, hvis de ikke er raske nok til at arbejde. Colourbox


Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) indskærper nu i et brev til landets kommuner, at syge skal have sygedagpenge, hvis de ikke er raske nok til at arbejde, skriver Fagbladet 3F.

Syge borgere i en række kommuner har oplevet, at kommunen har raskmeldt dem med skånehensyn og stoppet deres sygedagpenge. De de samtidig ikke er raske nok til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, kan de ikke få dagpenge og er dermed uden forsørgelse.

- Vi kan selvfølgelig ikke have, hvis der er mennesker, som bliver raskmeldt og får stoppet deres sygedagpenge, selv om de ikke kan arbejde, skriver beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen i en mail til Fagbladet 3F.

Derfor sender ministeren nu brevet afsted til kommunerne for at gøre opmærksom på reglerne. Der ud over vil han bede Ankestyrelsen lave en undersøgelse af kommunernes praksis på området.

- Hvis praksisundersøgelsen viser, at vores bekymringer holder stik, regner vi naturligvis med, at ministeren tager resultatet til efterretning og bruger det til noget. Der skal handles, understreger gruppeformand i 3F Ellen K. Lykkegård.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.