Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) blæser nu til kamp mod mikroplastik i kosmetiske produkter.

Flere hundrede tusinder stykker mikroplastik kan gemme sig i produkter som cremer og bodyscrub.

Det er ifølge miljøministeren uacceptabelt, og han går nu til EU-Kommissionen for at få indført et forbud mod brugen af mikroplastik i kosmetiske produkter.

- Der er ingen grund til at bruge mikroplast i kosmetik - især ikke når der findes alternativer, og der samtidig er tvivl om effekterne i miljøet af svært nedbrydelige plastikstykker, siger Esben Lunde Larsen i en pressemeddelelse.

Kosmetikindustrien har indgået aftale om, at man frivilligt udfaser plaststykkerne, men der er ikke fastsat en deadline for endelig udfasning.

USA er gået et skridt videre og har vedtaget et forbud, som træder i kraft næste år.

Direktøren for kosmetikindustriens brancheforening SPT, Hanna Løyche, siger, at branchen er godt i gang med at udfase brugen af mikroplast af egen drift.

Derfor er ministerens kamp mod mikroplast skønne, spildte kræfter, mener direktøren.

- Vi har principielt ikke noget imod et forbud, men synes, at det er det gale sted at sætte ind, fordi kosmetik kun bidrager med 0,1 procent af problemet med mikroplast i havmiljøet, siger Hanna Løyche.

Hos miljøorganisationen Det Økologiske Råd er seniorrådgiver Lone Mikkelsen enig i, at et forbud mod mikroplastik i kosmetik ikke løser problemet med plastaffald i verdenshavene. Hun bakker alligevel op om initiativet fra ministeren.

- Det løser ikke problemet med plast i havene at forbyde mikroplastik i kosmetik, men det er et område, hvor plasten er et fyldprodukt, der godt kan erstattes, siger hun.

Man kan for eksempel bruge knust abrikoskerner og salt i skrubbecremer, hvor mikroplast bruges i dag. På den måde er er kosmetikken et oplagt sted at starte med at udfase mikroplast, siger Lone Mikkelsen.

Det er endnu uvist, hvor hovedparten af de plastmaterialer, som ender i vandløb og i havene, kommer fra.

Men det skal et nyt projekt med udgangspunkt i Roskilde Fjord hjælpe med at kortlægge.

- Vi skal se på, om vi kan spore plasten tilbage. Kommer den fra tøj, er det granulat fra kunststof- og fodboldbaner, er det fra dæk eller maling. Det håber vi at komme nærmere en afklaring, siger Lone Mikkelsen.