Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Minister: Passivt liv er sjældent et godt liv

Mette Frederiksen erkender, at udviklingen går den helt forkerte vej.

22. juni 2012 kl. 17:45
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) insisterer på, at der er plads til alle på det danske arbejdsmarked, og at ingen derfor skal være på passiv forsørgelse.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) insisterer på, at der er plads til alle på det danske arbejdsmarked, og at ingen derfor skal være på passiv forsørgelse. Foto: Polfoto

Færre danskere skal leve af offentlig forsørgelse uden samtidig at blive skubbet i retning mod arbejdsmarkedet.

Det budskab er blevet gentaget i mange varianter, siden regeringen tiltrådte den 3. oktober 2011.

Men stik imod regeringens intentioner er antallet af danskere på passiv kontanthjælp vokset i mellemtiden.

Læs artikel: Ups! 7.800 flere får kontanthjælp i sofaen

Det er ikke en nyhed, der huer beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).

"Det er da et problem. Det vidner jo om, at der er nogen mennesker, der har det rigtig, rigtig svært, og som derfor har behov for en helt anden indsats end den, vi evner at give i dag," siger hun.

Er du tilfreds med, at mængden af borgere på passiv kontanthjælp er vokset, mens I har siddet i regering?

"Nej, men altså, hvis du tager reformen af førtidspension og fleksjob, så er det den første, der for alvor udfordrer den måde, vi er vant til gøre tingene på i den offentlige sektor. Den har vi ikke forhandlet færdig, og den er ikke vedtaget, så den er ikke implementeret," siger Mette Frederiksen.

Så det her er noget I har arvet. Er det det, du siger?

"Jeg fralægger mig aldrig ansvaret for noget som helst, og det gør jeg heller ikke i den her henseende. Det, jeg i al beskedenhed siger, er, at den politik, jeg gerne vil føre på det her område, den er ikke engang besluttet endnu. Ting tager tid i politik."

Men hvis vi nu skal snakke ansvar, mener du så, at kommunerne gør nok for at forhindre folk i at strande på passiv kontanthjælp?

"Jamen, jeg er ikke så optaget af at placere skylden for det her, jeg er mere optaget af, hvordan vi løser det. Mit bedste bud er, at vi reelt begynder at arbejde på tværs af myndighederne. Og det mener jeg, er et ansvar for både regeringen, folketinget og kommunerne," siger hun.

Men ændrer det på, at der er en gruppe borgere i samfundet, som af forskellige årsager ikke er gearet til arbejdsmarkedet, og som cykler rundt mellem forskellige typer af passiv forsørgelse - uanset hvilke justeringer I laver i systemet?

"Ja, det mener jeg, det gør på den måde, at alle mennesker med den rette indsats og med den nødvendige tålmodighed og omsorg kan få en aktiv hverdag. Jeg har ikke mødt nogen endnu, der har været omgivet af så mange problemer eller været så syge, at det ikke har kunnet lade sig gøre," siger hun og fortsætter:

"Jeg har lige besøgt et hyldemosteri på Bornholm, hvor der er mennesker beskæftiget, som både har været uden for arbejdsmarkedet i mange år, og som har haft massive sociale problemer. Og de har altså fået en plads på det danske arbejdsmarked - men under nogen særlige vilkår. Den mulighed synes jeg, at alle skal have, og jeg er sikker på, at alle kan honorere den, hvis man gør det på den rigtige måde."

Vi hører jo ikke så meget til din reform af førtidspension og fleksjob, som ellers skulle løse en del af det her problem. Hvad er status?

"Jamen det er, at vi stadig er i gang med de politiske forhandlinger og mit håb er selvfølgelig, at de vil resultere i en reform."

"Tanken fra vores side er blandt andet, at en del af de borgere, der i dag er i matchgruppe tre (passive kontanthjælpsmodtagere, som ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller deltage i aktivering, red.) skal i gang med et ressourceforløb. Det tror jeg, er noget af det, der vil virke bedst."

Kan man ikke forestille sig, at færre på førtidspension – som reformen lægger op til - betyder en yderligere stigning i antallet af danskere på passiv kontanthjælp?

"Nej, altså ikke hvis vi gør det rigtigt. Indsatsen skal lægges flere forskellige steder på en gang. Målet med det er, at få færre mennesker på passiv overførselsindkomst, for det er altså sjældent, at man får et godt liv af det," slutter beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
22.06-2012 | 19:07 af ib jacobsen
citat fra annoncen: der er en gruppe borgere i samfundet, som af forskellige årsager ikke er gearet til arbejdsmarkedet - WRONG der er et arbejdsmarked der ikke er gearet til en bestemt gruppe mennesker - det har næsten resten af verden opdaget - vi danskerer som et vidensamfund må da også opdage det på et tidspunkt. det fungerer jo i næsten alle lande - selv ulande kan finde ud af det.
 
22.06-2012 | 19:13 af Jess D. Skov-Nielsen
Præcis... men man bruger konstant at tale om det her ude af kontekst... man vil kun fokusere på de syge, aldrig på arbejdsmarkedet... og grunden er vel, at de ikke kan/vil have arbejdsmarkedet skal incitamenteres til noget som helst... den eneste grund til at syge skal tvinges til at stå til rådighed, handler om at de så kan fungere som løntrykkere... de er ravende ligeglade med om disse syge nogensinde får et job, for det er ikke det som det handler om for virksomhederne, og det er dem der styrer politikken i DK.
 
 
22.06-2012 | 19:42 af fantom fantom
Passivt liv er sjældent et godt liv, men chikane og nedgørelse og behandling menesker ligesom indsatte midlertidig på fri fod som skal meldes i politi det er meget være.Jeg har oplevet kun chikane i jobcentre hos private aktører, jeg fik ikke lov til de kurser som kan faglig løfter mine kompetencer selv om i aktivering beskrivelse stå at efteruddannelse kan bruges som aktivering.
 
22.06-2012 | 22:06 af Hanne J.
Sjovt - har lige læst dette her indlæg.....Og indtil side 3, synes jeg faktisk det lød meget godt. For jo, nogle af de mange, kunne godt have en bedre hverdag, hvis de fik lov på deres vilkår.....

Men så kom jeg til side 3 og så et ord Mette Frederiksen udtale...........ressourceforløb........

Det ord har jeg faktisk hørt på i 10 år on/off nu........Og jeg nægter at tro, at andre arbejdsløse ikke også har hørt det ord ....mange gange......

For arbejdsløse betyder et ressourceforløb slet og ret, at den arbejdsløse skal sendes på dumijob kursus. De ved jo, hvordan man kan finde sine ressourcer, de her pipfugle firmaer.........altså mente VKO og nu også VKO Light regeringerne......

Og jo sjovt nok på samtlige .....ressourceforløb "kurser" (jeg har været på - og det er efterhånden ret mange, hvis jeg skal tælle dem alle sammen), er budskabet den samme........Du er dum, fed, grim og doven, så nu skal vi phanneme nok få sparket dig i gang ved at sende dig ud og tørre rumpet på de gamle...............Ja ja -. vi glæder os til du kommer på bistandshjælp, for så har du ikke længere den ynkværdige undskyldning, af at du har en dårlig ryg......Så bare rolig, det er der vi sender dig hen, når du nu kommer på bistandshjælp....For når du ikke vil (og nej vi godtager ikke diverse lægers/specialisters udsagn til din fordel) tørre rumpet på de gamle, så SKAL du når du kommer på bistandshjælp.........

Så nej Mette Frederiksen.........Du fik mig ikke til at tro på de ihhhh så pæne ord........Det er det samme l... du vil sende de syge ud til. Kan jeg fortælle dig at ressourceforløb, skal du nok ikke bruge så ofte fremover.....Vi er nogen, der godt ved, hvad det dækker over ;-)
 
22.06-2012 | 22:08 af Jess D. Skov-Nielsen
De kan tale om hjælp, peroner, tab på gulve og fanden og hans pumpestok, lige så længe de vil... så længe de ikke skaber vilkårene og jobs'ne... REELLE JOBS vel at mærke... så er alt det ævl og kævl ikke mere værd at snuse til end en møding på en varm sommerdag...
 
 
23.06-2012 | 06:33 af Tove Bonde
Når hun taler resourser kunne jeg godt tænke mig at vide hvem det er, for er det syge mennesker der ikke kan få lov at være syge, så de kan blive raske uden at blive cikaneret og nedgjort af en eller anden sagsbehandler der på ingen måde har forståelse for at man kan blive syg. Selv folk med fast arbejde bliver cikaneret af kommunen Det er en underlig måde at behandle folk på, at når det kun er en sygdoms periode fra deres job og de har det job igen ,når de bliver raske. Jeg græmmes over vores samfund, ,at en der er syg af cancer og har det rigtig dårlig skal cikaneres på kurser , når man måskle har fået at vide du har kun 1 år igen. eller man skal igennem en kemo kur og stråler. Så skal folk havde deres sygepenge uden nogen form for cikane..... Der er også mennesker der er så dårlige at de ikke kan havde et arbejde af anden grund, Og der er grænser for hvad man kan forlange af arbejds giverne, jeg har i årenes løb mange arbejdsgivere der er socialt indstillet og som har prøvet at få en klient i arbejde ,men hvor de rent faktisk skulle ansætte en mand for at hjælpe den vi havde fået i arbejde. det var i 90ne , men nu om dage hvor så mange har måtte fyre folk på grund af krisen. Er der ikke resourser til at tage psykisksyge eller handicappede der behøver hjælp. Det er endnu et bevis på at de der ikke har været på arbejds markedet ,men siddet og tronet i folketinget i flere år ikke har jordforbindelse. og ved hvad der sker for den alm dansker.
 
24.06-2012 | 17:27 af Heidi Larsen
Aktiv hverdag, min bare.. hvem fanden - pardon my french - siger, at en aktiv dag som syg og nedslidt partout skal have noget med arbejde at gøre?!!! Jeg forstår ikke den argumentation hun altid kommer med. Hvem i alverden siger at det er en passiv tilværelse at være på førtidspension? Og folk er der i fleksjob, de er vel netop aktive som hun efterlyser, bare i det omfang de kan?

Og hvorfor.. hvorfor i alverden skal reformen af førtidspension og fleksjob ALTID blandes ind i det når snakken starter med handle om folk på kontanthjælp? Det er da ikke alle der er på kontanthjælp der er i matchgruppe 3... ? Hvad vil hun gøre for de arbejdsløse på dagpenge og dem på kontanthjælp der kan arbejde... hvorfor snakker hun ikke om dem i den her artikel?
Ja, det kan I selvfølgelig ikke svare på, men kvalificerede gæt modtages gerne ;)

Er selv på førtidspension (har været det i 1 år her 1/7) og jeg bliver stiktosset hver gang jeg hører/læser at jeg lever et passivt liv. Nej, gu gør jeg ej, jeg er syg og jeg kæmper for at leve med sygdom og stadig have et værdigt liv. Men så længe vi har politikere som Mette Frederiksen der snakker som hun gør, er hun kun med til at gøre det mere uværdigt at være syg.... noget som hun burde huske på er noget man ikke selv har valgt at blive.
 
26.09-2012 | 07:51 af kim sørensen
jeg har i 8 år vadet på flex og der er ikke flex job at få , fordi jeg er ord bilnd og jeg har endel problemer med min krop efter en arbejdes skade og en mc ulykke,det er en side af sagen en ande er den sagsbehandlen som københaves komune står for den er så langt ude som den overhovet kan komme , og man bruger utroligt maget tid på at skrive ting som overhovet ikke passer på hvordan jeg har oplevet de ting som jeg hade vadet igemmen med komunen og så er det mig der har store problemer af forskælige art ?? ja men det det passer jo ikke man kan ikke siger fra for så er man usammen arbejdes ville ?? men har lige lave en stor forværring af min ryg skade og når jeg så siger det til min sags behandler ja det tro han ikke på jeg lå ned i 6 dage bag efter for jeg fik så store chok påvirkerninger at jeg næsten ikke kunne være nogle steder ??? jeg har brække min arm 12 steder og har en skinne som sidder fra hånd led og så næsten op til albugen og da man job prøve mig med en brække arm fordi der var en kirug der sage den var grodet sammen selv og den ikke var det ?? og jeg skulle møde på jobprøvning elles ville kassen blivet lukke så det gjorde jeg men skinne slid sig 1,5 cm ned i knolgen jeg var 8-10 gang på RH over en perjode på 2år hvor jeg sage at de skulle se på min arm , men det hade de ikke lige tid til men da jeg så efte 2år gik til min læge så sendt hun mig på hvidover og der kunne men let se vad der var galt , det blev så ikke bæder at han kom til at lave denne ene knogle for lang så jeg har fået led smærder i håndled og albugen og der er liger som der sidder noget i klemmen i skulderen som også trække ned i armen ? jeg har 300 kommetager til sagen og 20 a4 sider, med klager til sagen og så komme man et 1år og en måden efter og siger at nu begynder at behandle mine klager og så staer man med at skrive de 20 sider om så de fylger 5 liner på en side ??? ja men det er da utroligt dårligt sags arbejde og sådan har det vadet i lang tid , for mig virker der bare som om at jo meger skrive arbejde de har jo bæder er det for det komme jo ikke and på indholdet i sagen for det passer jo ikke , ja men i guder jeg ved ikke vad jeg skal siger vh kim
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites