Minister om dagpenge: Vil se på fleksibel genoptjening
Dagpengekommissionens arbejde er et godt udgangspunkt for forhandlingerne, siger beskæftigelsesminister.
Dagpengekommissionen kom mandag med sine anbefalinger til en reform, som skal fremtidssikre det dagpengesystem, vi kender i dag. Her er det kommissionsformand Nina Smith.
Dagpengekommissionen kom mandag med sine anbefalinger til en reform, som skal fremtidssikre det dagpengesystem, vi kender i dag. Her er det kommissionsformand Nina Smith. Foto: JOACHIM ADRIAN/POLFOTO


Langt om længe kan politikerne nu smøge ærmerne op og starte på det politiske arbejde med Dagpengekommissionens anbefalinger, så ledige, der i en periode har måttet smøge ærmerne ned, kan få vished over deres situation på fremtidens arbejdsmarked.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) mener, at Dagpengekommissionens arbejde, som præsenteres mandag, er et godt udgangspunkt for de videre forhandlinger.

- Jeg har med stor tilfredshed bemærket, at kommissionen er enig om, at udgangspunktet for dagpengesystemet fortsat er en toårig dagpengeperiode, og at der grundlæggende ikke ændres på genoptjeningskravet, som VK-regeringen indførte i 2010, siger han i en pressemeddelelse.

Han hæfter sig desuden ved, at der anbefales en ny fleksibel genoptjening, som ventes at stå centralt i de kommende forhandlinger med de andre partier på Christiansborg.

Dagpengekommissionen præsenterede mandag sit arbejde og blev nedsat i juni 2014 af den daværende SR-regering, hvor den fik til opgave at præsentere konkrete modeller for et nyt dagpengesystem.

- Jeg synes også, at kommissionen peger på en række interessante finansieringselementer, som isoleret set bringer flere i beskæftigelse og reducerer ledigheden.

- Men det er selvfølgelig beklageligt, at arbejdstagersiden kun vil gå en del af vejen og ikke ligesom den øvrige kommission kan bakke op om en fuldt finansieret model, siger Jørn Neergaard Larsen.

Arbejdstagersiden, som beskæftigelsesministeren henviser til, er fagbevægelsens medlemmer af kommissionen - LO og FTF - som i en mindretalsudtalelse har sagt, at de højest kan gå med til tre karensdage årligt mod kommissionens foreslåede otte.

Det er dage, hvor den arbejdsløse ikke får udbetalt dagpenge, medmindre den ledige har været i job i en periode på mindst 15 dage indenfor et kvartal.

Forslaget fra LO og FTF efterlader en regning på 600 millioner kroner, hvilket er et stridspunkt.

Venstres holdning - som blev gentaget mandag - er dog, at dagpengesystemet som udgangspunkt ikke må blive dyrere, end det er i dag.

Netop det standpunkt ventes at blive udfordret i de kommende forhandlinger, da både venstrefløjen samt Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, som de to største partier på Christiansborg, er parate til at se på yderligere finansiering.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.