Minister Morten Østergaard: Helle Thorning ved alt
Han har en travl hverdag og er nødt til at dele livet op mellem familie og Folketinget, noget der ikke går børnenes næser forbi.
Morten Østergaards børn synes, at deres far er klog...men han er ikke den klogeste. Se her, hvem der er det
Morten Østergaards børn synes, at deres far er klog...men han er ikke den klogeste. Se her, hvem der er det Scanpix


Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard lever et travlt liv som hårdarbejdende minister og leder for Radikale Venstre, og det betyder altså, at han ikke kan være helt så meget hjemme ved sin familie, som han ind imellem kunne ønske sig, fortæller han til ALT for damerne.

LÆS OGSÅ: Et dødt sexliv? Få mere lyst til sex

Arbejde fylder meget, og det er børnene Johanne og Emil også både klar over og bevidste om. Faktisk har de ret godt styr på, hvad det er farmand går rundt og laver:

- En dag kom en af naboerne og fortalte, at Johanne havde sagt, at hendes far vidste alting, fordi han var minister. Selvom vi grinte meget af det, tænkte jeg, at vi hellere måtte få fødderne ned på jorden igen, så jeg sagde: ”Du ved godt, jeg ikke ved alting, ikke?” ”Jo”, svarede hun, ”for det gør Helle”. Helle Thorning synes selvsagt, at det er en pragtfuld historie, fortæller Morten Østergaard til ALT for damerne.

LÆS OGSÅ: Tidligere minister: Forældre er egoistiske

Alt skal planlægges

Morten Østergaard arbejder meget, og det kan altså mærkes på familielivet, hvor der skal planlægges ekstra nøje, når både familien og ministersekretariatet skal være tilfredse:

- Jeg har ikke lyst til at give afkald på noget derhjemme, og det er det sværeste at komme overens med, for det gør jeg jo, fortæller Morten Østergaard til damebladet.

Han forklarer, at de har både rengøringshjælp og barnepige, så hans kone ikke føler sig som au pair i sit eget liv og kan gøre andet end at sidde hjemme med familien.

LÆS OGSÅ: Det afslører dine hofter om dit sexliv

Samtidig prøver ministeren at tage sig selv i nakken og ikke altid være på. Han øver sig i at stemple ud og når samvittigheden rigtig nager, ja så tager han andre og mere lumske metoder i brug.

- …Hvis jeg har været meget væk i en periode, og jeg skal dulme min dårlige samvittighed, laver jeg amerikanske pandekager til familien. Så blæser alle skyer væk fra himlen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.