Minister: Med ny kortlægning ved vi hvor grundvandet skal beskyttes
Danmarks grundvand er nu kortlagt, og nu er det op til kommunerne at sikre beskyttelse af drikkevandet.
Det danske grundvand er nu kortlagt, og det giver kommunerne viden om, hvor der skal sættes ekstra ind for at beskytte vandet mod nitrat og sprøjtemidler.
Det danske grundvand er nu kortlagt, og det giver kommunerne viden om, hvor der skal sættes ekstra ind for at beskytte vandet mod nitrat og sprøjtemidler. Foto: Colourbox/Free


15 års arbejde med at kortlægge grundvandet i Danmark er nu afsluttet.

Det betyder, at kommunerne nu ved, hvor der skal sættes ind med ekstra foranstaltninger for at beskytte grundvandet.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) glæder sig over, at kortlægningen nu er i mål.

- Det er en omfattende og vigtig samfundsmæssig opgave, der nu er løst, og som vil komme alle danskere til gode, siger Esben Lunde Larsen.

- For når vi ved, hvor vores sårbare grundvandsressourcer er, kan vi bedre målrette vores indsatser og beskytte grundvandet, så vi også i fremtiden kan bruge grundvand til drikkevand uden at skulle rense det først, siger ministeren.

På baggrund af kortlægningen er der udpeget cirka 7000 kvadratkilometer områder, der er særligt følsomme over for nitrat og sprøjtemidler.

Heraf er 5000 kvadratkilometer udpeget som indsatsområder, hvor der kan være behov for bedre beskyttelse, og hvor kommunerne derfor skal lave planer for, hvordan de vil beskytte drikkevandet.

Det svarer til et areal på størrelse med den del af Jylland, der ligger nord for Limfjorden.

Størrelsen af de sårbare arealer overrasker dog ikke miljøministeren.

- Vi er jo et dyrkningsintensivt landbrugsland, og med den historik, vi har, har der været udløb, der ikke har været godt for drikkevandet. Derfor har vi gennem mange år haft en indsats både mod spildevand fra virksomheder, men også i forhold til pesticider fra landbruget, siger Esben Lunde Larsen.

Det er kommunerne, der på baggrund af den nye viden, skal vurdere, hvad der kan gøres for at beskytte grundvandet i sårbare områder.

Kommunerne kan eksempelvis opkøbe arealer, rejse skov eller søge at lave frivillige aftaler med landmænd om at reducere udledning af nitrat.

Beskyttelse af grundvand har flere steder givet anledning til slagsmål mellem kommuner og landmænd, men ministeren mener, at grundvandskortlægningen kan medvirke til at skabe ro.

- Jeg tror netop, at vi med det her redskab kan modvirke konflikter, for nu kan alle se, hvor det er væsentligt at sætte ind. Regeringens landbrugs- og miljøpolitik handler netop om, at vi har målrettet regulering, så man kan gøre mere på gode, faste jorde og mindre på sårbare jorde, siger Esben Lunde Larsen.

Arbejdet med at kortlægge grundvandsressourcerne blev sat i gang i 1999 og har kostet cirka 2,2 milliarder kroner.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.