Minister i hastesamråd om brugerbetaling på uddannelser
Uddannelsesministeren skal stå skoleret efter aftale om, at staten kun finansierer én videregående uddannelse.
SF's uddannelsesordfører, Jacob Mark, kalder undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) i hastesamråd. Hun skal forklare, hvorfor regeringen vil indføre brugerbetaling på videregående uddannelser for at finansiere dagpengereformen fra sidste år.
SF's uddannelsesordfører, Jacob Mark, kalder undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) i hastesamråd. Hun skal forklare, hvorfor regeringen vil indføre brugerbetaling på videregående uddannelser for at finansiere dagpengereformen fra sidste år. Foto: Jens Dresling/Polfoto


Det vil øge uligheden, skabe skævhed i uddannelsessystemet og ramme unge mennesker, der ikke er afklaret med, hvad de vil uddannes til.

Kritikpunkterne er mange, når man hører de øvrige partierne i rød blok til den nye aftale mellem blå blok og Socialdemokraterne. Aftalen betyder, at man fremover ikke længere kan tage to videregående uddannelser på samme eller lavere niveau på statens regning.

- Det her kommer til at øge uligheden. Det bliver kun de rigeste eller dem, der kan få hjælp hjemmefra, som vil kunne tage flere uddannelser og yderligere dygtiggøre sig, siger SF's uddannelsesordfører, Jacob Mark, i en pressemeddelelse.

Han kalder uddannelsesminister Ulla Tørnæs i hastesamråd.

I grove træk betyder aftalen, at en sygeplejerske for eksempel ikke længere vil kunne tage en gratis uddannelse til pædagog. En historiker vil heller ikke kunne uddanne sig til sygeplejerske på statens regning.

Det skal dog fortsat være muligt at tage en ekstra uddannelse med deltagerbetaling og delvis taxameterbetaling. De nærmere detaljer i aftalen er dog ikke på plads endnu.

Hos Enhedslisten pointerer uddannelsesordfører Eva Flyvholm, at al brugerbetaling i uddannelse skaber ulighed:

- Med det her forslag kan direktørens datter godt tage flere uddannelser eller have råd til at vælge forkert første gang - men det bliver aldrig muligt for kasseassistentens søn. Det er uretfærdighed i hjertet af vores uddannelsessystem - og det skal vi ikke have.

Hun hæfter sig samtidig ved, at unge mennesker ikke får mulighed for at skifte kurs, hvis de finder ud af, at de har valgt den forkerte uddannelse.

- Det kommer til at gå ud over den unge studerende, der troede, at hun ville være gymnasielærer, og derfor tog en bachelor på universitetet, og nu selv skal betale for at blive folkeskolelærer, siger Eva Flyvholm.

Formålet med aftalen er at finde 300 millioner kroner årligt, som mangler fra en tidligere indgået aftale om justeringer af den meget omdiskuterede dagpengereform fra oktober.

Den gjorde det blandt andet lettere at genoptjene retten til dagpenge. Men aftalen kostede 300 millioner kroner i offentlige merudgifter. Det er de millioner, den nye aftale om videregående uddannelser skal finde.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.