Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere herCookies & privatlivspolitik

Minister: Grøn vækst er ikke bluff

Hvis fremstillingen af nye danske havmøller forsvinder til udlandet, vil der alligevel være grønne job i parkerne til søs. Det mener klima- og energiministeren.

, 10. februar 2012 kl. 06:00
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Lige nu er den danske stat ved at opstille en havmøllepark ved Anholt. 
Hvis det står til regeringen, vil to havmølleparker følge efter, selvom 
op til halvdelen af arbejdspladserne vil ende hos udenlandske arbejdere.
Lige nu er den danske stat ved at opstille en havmøllepark ved Anholt. Hvis det står til regeringen, vil to havmølleparker følge efter, selvom op til halvdelen af arbejdspladserne vil ende hos udenlandske arbejdere. Foto: Fotocollage: Colurbox og Klimaministeriet

Klima- og energiminister, Martin Lidegaard (R), fastholder, at der vil være danske arbejdspladser i S-R-SF-regeringens oplæg til de aktuelle energiforhandlinger.

Her skal de ligge

Den ene havmøllepark skal ligge midt i Østersøen ved Kriegers Flak.

Den anden park er endnu ikke placeret på Danmarkskortet.

Men Venstres klima- og energiordfører, Lars Christian Lilleholt, har foreslået, at nummer to skal ligge i Vesterhavet ved Horns Rev, hvor der allerede er en havmøllepark.

Det gør han på trods af, at en aktieanalytiker her på Avisen.dk forudsiger, at selve fremstillingen af vindmøller til to havparker sandsynligvis vil skabe tusindvis af udenlandske arbejdspladser, hvis for eksempel danske Vestas eller tyske REpower får ordren.

"Selve produktionen af vindmøllerne står for 35-50 procent af beskæftigelsen i forbindelse med en havvindmøllepark," siger ministeren.

Læs også: Chok: 10.000 danske job kan ende i England

Han forsætter:

"Der er flere tusinde danske arbejdspladser i projektudvikling, etablering af fundamenter, transport af møllerne og service, når parken er færdig," siger Martin Lidegaard, der lige nu sidder for bordenden under hårde forhandlinger om fremtidens energi.

To parker på tegnebrædtet

Det er regeringens plan at rejse to havmølleparker før 2020. Ifølge beregninger fra Energistyrelsen vil projektet til søs skabe cirka 20.000 job i en tidsbegrænset periode.

Med sin udtalelse erkender ministeren, at minimum en tredjedel og maksimum halvdelen af vind-arbejdspladserne, hvilket vil sige mellem cirka 7.000 og 10.000 job, kan forsvinde til udlandet. Andre cirka 10.000 til 13.000 vil forblive i Danmark.

Især Venstre har strittet imod. Formand, Lars Løkke Rasmussen, skrev i starten af ugen et læserbrev i Politiken, hvor han sagde nej til at bygge den anden havmøllepark, medmindre statskassen havde midler til det.

LA: Rent bluff

Hos Liberal Alliance ryster Villum Christensen på hovedet.

"Både gevinster på arbejdspladserne og miljø er rent bluff, når det drejer sig om at opsætte dobbelt så mange vindmøller, som foreslået af regeringen," mener klima- og energiordføreren.

Det afviser ministeren.

"Byggeriet af havvindmølleparkerne vil også give danske virksomheder et forspring, når der i de kommende år skal bygge lignende parker i udlandet. Jeg forventer derfor, at der på sigt vil blive endnu flere danske arbejdspladser, end regeringen lægger op til i Vores Energi," siger Martin Lidegaard.

Vindfabrikkerne ender som værfterne

Liberal Alliance frygter, at vindmølle-eventyret vil ende, som historien om skibsværfterne gjorde i 1980erne.

"Skibsværfterne hutlede sig igennem på tilskud, indtil det blev for absurd. En skibsværtarbejder fik mindre i løn end det gennemsnitlige antal skattekroner i tilskud pr medarbejder på de værfter, man støttede. Vindmøllerne har fået tilskud i snart 30 år, og vi ønsker ikke at de skal lide ralledøden på skatteborgernes bekostning."

Debat om artiklen:
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites