Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Minister forsvarer skattereform: Den er rød

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) forsvarer skattereformen, som hun "bestemt mener er rød".

23. juni 2012 kl. 10:30
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Det skorter ikke på skuffede folk i Enhedslisten og SF's bagland, der er utilfredse med, at regeringen har indgået skatteaftalen med Venstre og De Konservative.

Kritikken går på, at aftalen er blevet alt for blå med forhøjelse af topskattegrænsen og en mindre regulering af overførselsindkomsterne, så de ikke følger resten af prisudviklingen i samfundet.

Det får nu beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) til at slå et slag for skattereformen, som hun mener er rød.

- Jeg synes, at skattereformen viser, at regeringen går på to ben. Det ene ben er, at vi afskaffede fattigdomsydelserne som noget af det første, og det andet ben etableres nu med skattereformen, for den gør, at det bedre kan betale sig at arbejde, siger hun.

Når SF's socialordfører, Özlem Cekic, udtaler, at hun ikke fatter, hvordan det kan være rød politik at tage fra de arbejdsløse, førtidspensionister, handicappede og syge for at give skattelettelser, kalder Mette Frederiksen det for "et forsimplet billede" af aftalen.

- Jeg synes i virkeligheden, at der er blevet et forsimplet billede af, hvad det er for nogle grupper, der oplever, at hverdagen kan være svær, siger Mette Frederiksen og fortsætter:

- For det er jo fint og rigtigt at fokusere på de arbejdsløse. Men det er altså også nødvendigt at fokusere på de grupper, der er på arbejdsmarkedet, for hvem livet også kan være svært.

Hun nævner blandt andet skatteaftalens tredobling af beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere som en af de ting, hun er "allermest stolt over".

Spørgsmål: Men kan du ikke forstå kritikken af, at det er de svage i samfundet, der betaler for skattereformen?

- Jo, men jeg tror, at det er vigtigt at se det i sin helhed. Den finansiering, der handler om overførselsindkomsterne handler alene om, at der bliver en mindre regulering.

- Der er ikke tale om, at der er ydelser, der bliver sat ned, lyder Mette Frederiksens svar.

/ritzau/

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
23.06-2012 | 10:53 af Finn Petersen
Mette Frederiksen!!!!
Du glemmer ligesom alle de andre fjollede politikere at der ikke er noget arbejde at få for de ledige, og det bliver der sandsynligvis heller ikke mange år ind i fremtiden.
Denne berigelse af de rige vil sandsynligvis heller ikke skabe arbejdspladser, V-K-O regeringens berigelse af de rige skabte som bekendt ingen arbejdspladser.
 
23.06-2012 | 11:46 af Carsten Svendsen
Konklusion: Mette Frederiksen er farveblind!
 
23.06-2012 | 12:05 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
23.06-2012 | 12:10 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
23.06-2012 | 12:14 af gitte rasmussen
Det handler om FORDELINGSPOLITIK IKKE JOBSKABELSE. Det er en løgnhistorie, at den form for fordelingspolitik skaber job. Hvis det var sandheden, så ville vi drukne i job med alle de skattelettelser den borgerlig regering stod for. Jeg håber at familie Danmark er klar over, at det er og bliver en løgnhistorie.
 
23.06-2012 | 12:19 af Carsten Svendsen
 
23.06-2012 | 19:05 af Hanne J.
Mette Frederiksen

Nu du mener, at arbejdsløse ingen problemer har................

Betaler DU for de 200 kr. hver måned, jeg stiger i husleje pr. år (=1400 kr. mere i husleje i 2020)
Betaler DU de afgifter, som DU er med til at pålægge de fødevarer, JEG har råd til? (Indtil nu 4000 kr. årligt)

Næhhhhh troede det nok ikke...........regnestykket, er nok for simpel for dig, og ikke mindst tage fokus fra de 345 kr. som DU er villig til at betale til kassedamen hver år, og ikke mindst skjule de 20.000 som de, der har en indkomst over 700.000 vil få........

Hov kommer lige til at tænke på noget......Hvad er det nu ministre får i løn pr. år? Det skulle ikke undrer mig, at det er tilpas nok penge, til at DU lukrerer på den her forretning...........
 
23.06-2012 | 19:37 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites