Mindst ti dræbt i to eksplosioner nær hotel
Bomber har kostet adskillige mennesker livet i Iraks hovedstad, oplyser hospitalskilder og politi.
Bomber koster folk livet i Bagdad. Arkivfoto.
Bomber koster folk livet i Bagdad. Arkivfoto. Foto: Uncredited/AP


Ikke langt fra to af de mest kendte hoteller i Iraks hovedstad, Bagdad, er bomber eksplodere onsdag aften dansk tid.

Ifølge Reuters er mindst ti mennesker blevet dræbt i angrebet. Nyhedsbureauet citerer hospitalskilder og det lokale politi for dødstallet.

AFP skriver, at der er tale om to bilbomber. Dødstallet er ifølge AFP dog "mindst tre", mens 12 skal være blevet såret. Mediet har sine oplysninger fra politiet og en unavngivet kilde i Iraks indenrigsministerium.

Eksplosionerne kunne kort før midnat lokal tid høres i store dele af hovedstaden.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.